- Opdateret 29/10/2014 kl. 07:42
- Artiklen opdateres
Historisk godt kvartalsregnskab fra DSV
Overskuddet og markedsandelene vokser.
- Vi har fortsat fremdriften i 3. kvartal af 2014. Med 5 pct. vækst i driftsresultatet, der dermed er det hidtil højeste kvartalsresultat i DSV, er vi godt tilfredse med udviklingen, konstaterer administreredne direktør Jens Bjørn Andersen.
Han fremhæver videre, at aktivitetsniveauet har - med de sædvanlige sæsonudsving - været højt gennem hele kvartalet.
DSV har på alle forretningsområder taget markedsandele.
- Det er fortsat Air & Sea divisionen, der leverer den højeste vækst og de bedste resultater, mens Road divisionen er påvirket af priskonkurrence. Med ét kvartal tilbage af 2014 forventer vi at realisere et driftsresultat i den øverste halvdel af det interval, vi meldte ud ved årets start, siger han.
DSV fik et driftsoverskud før særlige poster (EBITA) på 728 mio. kr. i kvartalet, hvilket var mere end ventet blandt analytikerne, der ifølge SME Direkt havde spået en fremgang til 710 mio. kr. fra 691 mio. kr. i tredje kvartal sidste år.
Nettoomsætningen i kvartalet lød på 12.279 mio. kr. mod de ventede 12.111 mio. kr. blandt analytikerne og 11.466 mio. kr. i samme periode sidste år.
Før og efter skat landede DSV et resultat på 653 og 483 mio. kr. mod konsensus om 629 og 466 mio. kr. De tilsvarende tal for tredje kvartal sidste år var henholdsvis 570 og 430 mio. kr.
Regnskabstal for DSV's tredje kvartal:
Mio. kr. |
3. kvartal 2014 |
3. kvartal 2013 |
Omsætning |
12.279 |
11.466 |
- Air & Sea |
5.672 |
5.171 |
- Road |
5.984 |
5.686 |
- Solutions |
1.441 |
1.374 |
EBITA |
728 |
691 |
- Air & Sea |
435 |
383 |
- Road |
222 |
246 |
- Solutions |
71 |
71 |
Særlige poster |
0 |
-42 |
Resultat før skat |
653 |
570 |
Nettoresultat |
483 |
428 |
Ritzau Finans