Erhverv

Skjul ikke dine svage sider til jobsamtalen

Som et hvert parcelhus har alle medarbejdere såvel som arbejdspladser K1, K2 og K3’ere.

Artiklens øverste billede

Ligesom man nærlæser tilstandsrapporten, når man køber et hus, bør virksomhederne også få lavet en tilstandsrapport på deres potentielle medarbejdere. Sådan lyder rådet fra Peter Bang Fasting Bauer, der er headhunter og partner i virksomheden HumanTrust.

For ligesom det er vigtigt at kende til både de mindre og de mere alvorlige fejl ved et hus, så man kan udbedre dem, er det vigtigt at være opmærksom på, hvilke svagheder en ny medarbejder eller arbejdsgiver kan have. For det gælder begge veje.

”Udgangspunktet er, at vi forsøger at legalisere, at der både er fordele og ulemper ved alle job, personer, og funktioner. K1’ere er alt det, der er accepteret og i orden. K2’ere er de små fejl, som man har undersøgt, og er klar over kan have en konsekvens, hvis der ikke bliver gjort noget ved det. K3’ere er, når noget er meget kritisk,” siger Peter Bang Fasting Bauer til Finans.

Hvis man ved, der er et hul i taget på det hus, man lige har købt, kan man i førstd omgang sætte en spand under, så skaden ikke breder sig. Derefter kan man bestille en tømre, som kan rette op på skaden. På samme måde kan man ifølge Peter Bang Fasting Bauer, som arbejdsgiver rette op på de fejl eller mangler, der er ved en ny medarbejder, når bare man ved, at de er der.

Som et eksempel på en K2’er hos en medarbejder nævner Peter Bang Fasting Bauer en kandidat, han netop har haft til samtale til et job som kørende sælger. Her fortalte kandidaten, at han er elendig til at finde vej.

”Hvis ikke der bliver taget hånd om det, kan det udvikle sig til et stort problem, fordi han vil komme for sent til kundemøder, men nu når virksomheden er klar over det, kan de nemt løse det ved at udstyre ham med en GPS,” siger Peter Bang Fasting Bauer.

Som et eksempel på en K3’er bruger han samme kandidat, som også fortalte, at han ofte glemmer at få skrevet aftaler i sin kalender med det resultat, at han går glip af nogle møder. Hvis ikke virksomheden og den jobsøgende selv er opmærksomme på det, kan det blive et stort problem.

”Når lederen ved det fra starten af, så bliver han ikke så frustreret over det. I stedet kan virksomheden sammen med den nye medarbejder arbejde på at lave rutiner, som gør, at medarbejderen får skrevet sine aftaler i kalenderen,” siger Peter Bang Fasting Bauer.

Hans råd til jobsøgende er derfor at spille med åbne kort og huske også at fortælle om de svage sider til jobsamtalen.

”Det kan være farligt. Og selvfølgelig kan der være graverende ting, der gør, at man bliver sorteret fra. Men min påstand er, at hvis det er så central en ting, så ville det alligevel være gået galt på et eller andet tidspunkt. Når virksomheden kender det svage punkt, kan den hjælpe personen,” siger Peter Bang Fasting Bauer.

Han understreger, at man som medarbejder stadig selv har et stort ansvar for at få lavet om på de negative ting, selvom virksomheden kender til dem.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.