Erhverv

DI: Værdifuldt affald går op i røg

Kommunerne fodrer alt for ofte deres forbrændingsanlæg med erhvervsaffald, der kunne have været genanvendt.

Det kan sætte en kæp i hjulet for udviklingen af fremtidige industrielle symbioser, hvor netop virksomheders restprodukter bliver udvekslet til fordele for både virksomheder og miljø, skriver Ugebrevet A4.

Kritikken kommer fra Dansk Industri, der kalder reglerne for kommunernes affaldshåndtering på erhvervsområdet for uklare.

»På den ene side kan kommunerne tjene penge på at brænde affald af i deres forbrændingsselskaber. På den anden side har de samtidig en miljøforpligtelse til at genbruge og genanvende. Det er en uheldig dobbeltinteresse,« siger Svend-Erik Jepsen, chefkonsulent i Dansk Industri, til Ugebrevet A4.

Som ugebrevet tidligere har beskrevet, er en grøn revolution ved at vinde indpas i det danske erhvervsliv. Såkaldte industrielle symbioser, hvor virksomheder går sammen og udveksler restprodukter til økonomisk gavn for begge parter samt miljøet, vil efter alt at dømme begynde at spire herhjemme de kommende år.

Eksempelvis kan en virksomhed sælge overskydende plastmateriale til en anden virksomhed og hermed tjene penge på et restprodukt, det ellers ville koste penge at skille sig af med.

Modtagervirksomheden sparer omvendt penge, da materialet ikke er jomfrueligt og derfor billigere.

Hvis de industrielle symbioser for alvor skal vinde indpas, kræver det, at kommunerne gør op med deres måde at tænke affald på, mener DI.

Derfor er der en kamp om affaldet og en vis modvilje mod genanvendelse i kommunerne. Det gælder især i de kommuner, der er medejere af forbrændingsanlæg.

Christian Poll, miljøpolitisk seniorrådgiver

Men kommunerne sætter alt for høje krav til sorteringen, fordi de har en økonomisk interesse i at vurdere, at affaldet ikke er sorteret godt nok og derfor skal brændes af på kommunens eget forbrændingsanlæg, mener DI.

»Vi er sikre på, at det vil fremme symbiosetankegangen, hvis kommunernes anvisningsret blev fjernet, fordi vi kan se, at kommuner uden deres eget forbrændingsanlæg er bedre til at genbruge deres affald,« siger Svend-Erik Jepsen og henviser til en rapport fra Finansministeriet fra 2010.

I Miljøstyrelsen bekræfter man, at flere virksomheder brokker sig over kommunernes praksis.

»Vi har fået en række henvendelser fra virksomheder, som oplever, at kommunernes klassificering - især af blandet affald som uegnet til genanvendelse - gør det svært for dem at få afsat deres affald til genanvendelse,« skriver Niels Bukholt, funktionsleder i Jord & Affald i Miljøstyrelsen til Ugebrevet A4.

I Danmarks Naturfredningsforening påpeger miljøpolitisk seniorrådgiver Christian Poll, at der generelt er overkapacitet i kommunernes forbrændingsanlæg.

Det betyder grundlæggende, at der er blevet bygget for mange og for store anlæg i forhold til den mængde affald, der kan sendes til forbrænding. Og hvis anlæggenes ovne skal have noget at spise, skal der noget affald til, pointerer han.

»Derfor er der en kamp om affaldet og en vis modvilje mod genanvendelse i kommunerne. Det gælder især i de kommuner, der er medejere af forbrændingsanlæg,« siger Christian Poll.

I KL afviser man beskyldningerne for at lade økonomiske interesser være styrende og brænde affald af, som kunne have været genanvendt.

Det kan godt være, der ryger noget genanvendeligt affald i forbrændingsanlæggene, men det skyldes, at virksomhederne ikke er gode nok til at sortere deres affald, mener Anders Christiansen, der er konsulent KL's i teknik- og miljøkontor.

»Det er ofte billigere for virksomheder med mindre mængder affald kun at have én container, og derfor ser vi, at genanvendeligt og ikke genanvendeligt affald blandes sammen,« siger Anders Christiansen, der regner med, at området om erhvervsaffald bliver mere frit fremadrettet.

I Kalundborg ligger landets hidtil eneste symbiose, Kalundborg Symbiosis, hvor kommunen selv er en af de otte parter, der udveksler restprodukter.

Her undgår kommunen, at genanvendeligt affald brændes af, ved at sørge for, at restprodukter fra virksomheder aldrig får officiel status som "affald".

»Det betyder, at der nemmere kan udveksles restprodukter mellem virksomheder. Og fordi virksomhederne bliver opmærksomme på, at de kan sælge restprodukter videre, er de naturligvis meget bevidste om at sortere grundigt, for ellers kan det ikke sælges,« siger Lisbeth Randers, der er udviklings- og projektchef i Kalundborg Kommune.

Kilde: Ugebrevet A4

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.