Erhverv

Danske Bank skruer op for forventningerne

Landets største bank opjusterer forventningerne til året.

Artiklens øverste billede
Thomas F. Borgen, adm. direktør i Danske Bank.

De tiltag, som vi har sat i gang, virker.

Sådan lyder Danske Bank-topchef Thomas F. Borgens forklaring på massiv fremgang i landets største bank.

I årets første ni måneder har banken løftet resultatet med 95 pct. i forhold til samme periode i fjor. Banken har i de tre første kvartaler tjent 10,1 mia. kr. efter skat.

Det får bankens ledelse til at opjustere forventningerne til årets resultat, som nu ventes at lande i intervallet 11,5-13,5 mia. kr.

Det er en anelse højere end de hidtidige forventninger, der lød på et resultat i størrelsesordenen 10-13 mia. kr.

Banken opjusterede i øvrigt også forventningerne, da man aflagde regnskab efter første halvår. Dengang blev der opjusteret fra den høje ende af intervallet 9-12 mia. kr. til 10-13 mia. kr.

»Resultaterne er opmuntrende, men der er stadig et stykke vej til vores langsigtede mål.  Vi vil derfor fortsætte med at implementere vores strategi og fokusere på at blive en bank, som virkelig er drevet af kundernes behov, og som er enkel og effektiv,« siger Thomas F. Borgen i en børsmeddelelse.

Med resultatet har Danske Bank formået at svare igen på stærke regnskaber fra konkurrenterne, og samtidig kan bankens ledelse glæde sig over, at man slap fint igennem stresstesten af de europæiske banker, der blev offentliggjort i søndags.

Banken blev bedt om at foretage ekstra nedskrivninger, men af det samlede beløb på 2,2 mia. kr. er størstedelen allerede taget, mens den resterende pulje på 700 mio. kr. bliver taget i betragtning i bankens nedskrivninger i fjerde kvartal.

Danske Bank forklarer selv det markante løft i resultatet med generel fremgang på de fleste indtægtsområder. Blandt andet er nettorenteindtægterne steget med 5 pct. til 17,2 mia. kr., mens nettogebyrindtægterne og handelsindtægterne er vokset med henholdsvis 12 og 29 pct. Sidstnævnte forklares primært som en konsekvens af salget af bankens ejerandel af Nets.

Det forbedrede resultatet er desuden en konsekvens af, at banken har sænket omkostningerne med omtrent 700 mio. kr. til 16,55 mia. kr. i de første tre kvartaler, ligesom nedskrivningerne for bankens kerneaktiviteter er dykket med 39 pct. til 1,9 mia. kr. Det svarer til en tabsprocent på 0,14 pct.

Dertil kommer dog et tab på bankens irske aktiviteter, den såkaldte non-core, der er under afvikling. Her lyder resultatet på et minus på 1 mia. kr. før skat. Det er som forventet, lyder det.

Banken har i øvrigt præciseret, at den forventer, at nedskrivningerne i år vil lande på 3 mia. kr. Tidligere lød forventningen på et lavere niveau end 2013, da tallet lød på 4,1 mia. kr.

Til gengæld ser banken ikke nye vinde blæse ind over økonomien i samfundet som helhed.

Banken er fortsat ramt af markeder med lav kreditefterspørgsel og svag vækst. Udlånet er dog trods alt vokset med 3 pct. siden begyndelsen af året.

Danske Bank er generelt en solidt polstret bank. Kernekapitalprocenten ved udgangen af 3. kvartal var på 15 pct. (14,7 pct. ultimo 2013), mens solvensprocenten lød på 19,3 pct. (21,4 pct. ultimo 2013).

Ser man isoleret set på bankens udvikling i 3. kvartal, så er der med resultatet på 4,5 mia. kr. tale om en tilbagegang fra de 5 mia. kr., man noterede sig på samme post i 2. kvartal.

Det giver dog næppe søvnløse nætter for Borgen og co., da en stor del kan forklares med salget af Nets, der skæppede godt i kassen i andet kvartal.

»I 3. kvartal har vi gjort yderligere fremskridt i forhold til at styrke vores position som en nordisk universalbank ved at fokusere på vores relationer med kunderne og forbedre vores finansielle resultater,« siger Thomas F. Borgen.

Danske Bank: Regnskab for tredje kvartal 2014

Mio. kr.

3. kvartal 2014

3. kvartal 2013

Nettorenteindtægter

5.976

5.561

Nettogebyrindtægter

2.640

2.263

Indtægter i alt

10.933

9.049

Omkostninger

5.530

5.460

Resultat før nedskrivninger på udlån

5.403

3.589

Nedskrivninger på udlån

668

944

Resultat før skat

4.503

2.304

Periodens resultat

3.272

1.536

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.