Novo starter forsøg med nyt fedmemiddel
Novo Nordisk er gået i gang med at teste et nyt vægttabsmiddel, der indtil videre går under navnet NN9030.
NN9030 er en såkaldt glukonanalag, som Novo tror kan have potentiale i behandling af fedme, hvis det kombineres med et andet Novo-stof, Liraglutid.
I september igangsatte Novo Nordisk et fase 1-forsøg med 160 mandlige patienter, der er overvægtige eller svært overvægtige men ellers raske.
Novos stort anlagte fedmemiddel, Saxenda, er endnu ikke godkendt i USA, men har fået en meget positiv anbefaling fra lægemiddelmyndighedernes ekspertpanel. Saxenda er, ligesom Novos diabetesstorsællert Victoza, baseret på Liraglutid.
Fase 1-studiet undersøger både NN9030 alene og midlet i kombination med Liraglutid.
Det fremgår af Novo Nordisks regnskab for tredje kvartal af 2014.
Ritzau Finans