Erhverv

Danske Bank vil tage mindre risiko i prestigefyldt afdeling

Danske Bank skruer ned for risikoen i sin højt profilerede Corporate & Institutions-forretning, der tilbyder de største institutionelle og erhvervskunder rådgivning om finansielle løsninger.

Artiklens øverste billede

Det fremgår af regnskabet for tredje kvartal. Baggrunden er ændrede kapitalkrav, forklarer Danske Banks topchef, Thomas Borgen. Han vurderer, at investeringsbankerne generelt vil blive nødt til at se deres forretningsmodeller efter i sømmene som konsekvens af de nye krav, der slår fuldt igennem nu.

- Som konsekvens af højere kapitalkrav i det forretningsområde må vi se på, hvad vi kan gøre for reducere kapitalbehovet, samtidig med at vi fortsat søger at leverer gode løsninger til vore nordiske og europæiske kunder, siger Thomas Borgen.

Det er især bankens aktiviteter inden for handel med obligationer, råvarer og valuta, der er påvirket af nye lovkrav. I kombination med lave renter har det sat indtjeningen under pres, samtidig med at kapitalkravene er øget, forklarer banken i regnskabet. Handel med den type aktiver har ellers traditionelt tegnet sig for en væsentlig del af indtjeningen for forretningsområdet.

Men banken ønsker fremover at lade de kundedrevne aktiviteter fylde mere og mindske udsvingene i indtægter fra handel med obligationer, råvarer og valuta.

Derfor har banken nu indført lavere limits, altså grænser, for handler, hvilket har reduceret risici. Samtidig er en del af likviditetsporteføljen blevet flyttet til Group Treasury for at forbedre styringen af koncernens balance, fremgår det af regnskabet.

- Som konsekvens af det øgede kapitalkrav reducerer vi vores eksponering, for så bliver vores kapitalbehov slet og ret mindre og volatiliteten mindre, og så får vi mindre udslag på vores resultatregnskab, forklarer Thomas Borgen.

Forretningsområdet har vist ret svingende resultater. Fra 2012 til 2013 faldt indtjeningen 43 pct. I 2012 samlede daværende topchef Eivind Kolding en stribe aktiviteter, blandt andet aktiehandlerne i Danske Markets, under et område, som nuværende topchef Thomas Borgen blev sat i spidsen for.

Sidste år skilte topledelsen sig noget opsigtsvækkende af med ikke mindre end fem ledende medarbejdere fra forretningsområdet.

Danske Bank regner med, at Corporates & Institutions i 2015 vil have op til 10 pct. lavere omkostninger end i 2013, blandt andet fordi banken har reduceret antallet af medarbejdere. Derudover skal kapitalen altså anvendes mere effektivt, blandt andet ved at øge aktiviteterne inden for de områder, der er mindre kapitalbelastende.

Danske Bank regner på den baggrund med, at afkastet af den allokerede kapital på området vil stige 15 pct. over de kommende år. Thomas Borgen medgiver, at mindre risikotagning også vil betyde lavere indtjening i perioder.

- Men vi er optaget af, at vi har en fornuftig kundeleverance og en mindre volatil indtjening. Det er muligt, at indtjeningen vil blive lavere, men udsvingene vil så blive mindre, og en del af den strategi, vi lægger til grund, er det vi på godt dansk kalder "de-risking" banken, siger han.

Ritzau Finans

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.