Erhverv

Vandplaner sejler ind i ny storm

Vandplanerne er miljøministeriets IC4-tog. De koster milliarder af kroner og er foreløbig fem år forsinkede. I dag kom de endelig ud at køre - spørgsmålet er, hvor langt de når.

Artiklens øverste billede
En forkert klassifikation af de danske vandløb kan få meget store økonomiske konsekvenser for landbruget.

Så lykkedes det - måske! Efter næsten fem års forsinkelse og seks høringsrunder har Danmark i dag fået sine første vandplaner.

»Vi har lært meget af arbejdet med de første vandplaner. Jeg er glad for, at vi nu endelig kan sige, at vandplanerne er færdige og vedtaget,« lyder det fra miljøminister Kirsten Brosbøl (S), som i dag offentliggjorde vandplanerne, der omfatter 19.000 kilometer danske vandløb.

Spørgsmålet er, om ministeren glæder sig for tidligt, for brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer, L&F, er allerede ved at forberede klager og sagsanlæg, som kan afspore vandplanerne endnu engang.

»I vandplanerne er flere tusinde kilometer vandløb fejlagtigt klassificeret som "naturlige". Trods seks høringsrunder og flere tusinde høringssvar er vandplanerne stadig fyldt med eksempler på vandløb, der klassificeres som "naturlige", selv om de reelt er gravet med spade og skovl af vores forfædre,« siger Lars Hvidtfeldt, viceformand i L&F.

En forkert klassifikation af de danske vandløb kan få meget store økonomiske konsekvenser for landbruget. Årsagen er, at vandløb, der er klassificeret som naturlige, skal opfylde højere miljømål end vandløb, der er kunstige. I de kunstige vandløb er det groft sagt tilstrækkeligt, at vandet er rent, mens der i de naturlige vandløb også skal skabes gode levevilkår for insekter og andet dyreliv.

Af de 19.000 kilometer vandløb, som indgår i de danske vandplaner, er 17.500 kilometer - ifølge L&F - klassificeret som naturlige. Dvs., at 92 pct. af vandløbene i de danske miljøplaner betegnes som naturlige. I Tyskland er det kun 10 pct. af vandløbene, der klassificeres som naturlige.

Denne enorme forskel skyldes blandt andet, at de danske myndigheder har undladt at benytte en mulighed i EU-reglerne for at klassificere vandløb som kunstige, hvis de har væsentlig betydning for dræning af landbrugsjord. Denne detalje er ret afgørende, da 60 pct. af Danmarks landbrugsjord (svarende til 1,5 mio. hektar) er drænet.

EU's eksperter har indføjet reglen for at forebygge, at enkelte medlemslande iværksætter en miljøindsats, som medfører, at store landbrugsarealer forsumper og formuer går tabt, fordi dræningen af landbrugsjorden ødelægges.

I Danmark har man alligevel valgt ikke at benytte undtagelsesbestemmelsen. Naturstyrelsen fastslår dog, at man i hver enkelt sag vil vurdere, om miljøindsatsen resulterer i oversvømmelser. Viser det sig at være tilfældet, vil man genoverveje klassifikationen af vandløbet.

I landbruget er frygten imidlertid, at EU-Kommissionen vil se stort på de danske myndigheders forbehold og forlange, at alle 17.500 km. "naturlige" vandløb opfylder miljømålene for denne type vandløb. Sker det kan konsekvensen på længere sigt blive, at en betydelig del af den danske landbrugsjord forsumper, fordi dræningen af jorden ødelægges som følge af, at miljøindsatsen medfører højere vandstand og flere planter i vandløbene.

»Vi er nødt til at holde fast i det juridiske spor og insistere på, at fejlene i vandplanerne bliver rettet. Derfor vil vi klage til Natur- og Miljøklagenævnet over, at vandplanerne helt grundlæggende er lavet forkert. Det handler blandt andet om, at myndighederne har forbrudt sig mod proportionalitetsprincippet ved at klassificere vandløbene uden at foretage afvejningen af, hvor store konsekvenser klassifikationen vil få for dræning af landbrugsjorden,« siger Flemming Nør-Pedersen, direktør i L&F.

I klagen vil L&F også fremføre, at de danske myndigheder har undladt at foreholde sig konkret til de mange sager, hvor landmænd i høringssvar har fremlagt dokumentation for at såkaldt "naturlige" vandløb reelt er kunstige.

I 2011 var det netop via en klage til Natur- og Miljøklagenævnet, at det lykkedes L&F at få kendt vandplanerne ugyldige. Først nu – næsten tre år senere – er det lykkedes Miljøministeriet at indhente dette tilbageslag og på ny fremlægge vedtagne vandplaner.

Vandplanerne er Danmarks udmøntning af EU’s vandrammedirektiv, som trådte i kraft 22.december 2000. Ifølge direktivet skulle alle EU’s medlemslande inden december 2009 udarbejde og vedtage planer, som fastlægger indsatsen for et bedre vandmiljø. Under den borgerlige regering arbejdede de danske myndigheder med sagen i næsten 10 år uden at nå i mål. Den nuværende regering har kæmpet videre med planerne, som i alt har været i høring seks gange og har udløst omkring 15.000 høringssvar.

Da EU-Kommissionen tidligere i år gjorde status over implementeringen af vandrammedirektivet lå Danmark på en suveræn sidsteplads. 24 af 28 EU-lande havde på det tidspunkt indsendt alle vandplaner til EU-Kommissionen. Danmark var det eneste medlemsland, som 13 år efter vedtagelsen af vandrammedirektivet ikke havde formået at aflevere en eneste vandplan til EU-Kommissionen. Miljøministeriets folk har helt frem til nu repareret og udbedret fejl i den gigantiske konstruktion, der udgøres af 23 regionale vandplaner, som i alt fylder mange tusinde sider.

Rigsrevisionen har på eget initiativ gennemgået hele forløbet om vandplanernes tilblivelse og konkluderede tidligere i år blandt andet, at:

»Miljøministeriet ikke har haft tilstrækkeligt overblik over opgavens omfang og karakter.«

»Miljøministeriet anvendte i forberedelsesfasen et datagrundlag, som fra begyndelsen var uensartet, ikke var opdateret og på nogle områder direkte var fejlbehæftet.«

»Miljøministeriet har ikke haft en samlet plan for, hvordan ministeriet skulle håndtere opgaven.«

Kort sagt har miljøministeriet bygget vandplanerne på et datagrundlag, der var uensartet, usikkert, spinkelt, forældet og i visse tilfælde direkte fejlagtigt. Resultatet var planer, der var fyldt med fejl og udløste en storm af høringssvar. Dertil skal lægges, at utallige myndigheder har været involveret i udarbejdelsen af vandplanerne. Samtidig er der i udarbejdelsen angivelige sket flere systemfejl – herunder den påståede fejlklassifikation af tusindvis af kilometer vandløb.

Læg dertil den brøler, der blev begået, da vandplanerne i 2011 blev sendt ud i en supplerende høring, som var fastsat til at vare blot fem hverdage. Denne alt for korte høringsfrist var direkte årsag til, at planerne i 2012 blev kendt ugyldige. Den samlede effekt har været, at Danmark har overskredet EU-Kommissionens deadline med næsten fem år.

Tilmed er der en risiko for, at vandplanerne igen bliver kendt ugyldige som følge af L&F’s planlagte klage.

L&F planlægger samtidig at stævne staten med påstand om, at vandplanerne bryder mod grundlæggende retsprincipper - herunder proportionalitet og ejendomsrettens ukrænkelighed.

»Vi mener, at vandplanerne er ugyldige, fordi de får indgribende betydning for landmændenes mulighed for at benytte deres ejendom. I nogle tilfælde har planerne ekspropriationslignende karakter, selv om der ikke udbetales erstatning,« siger Flemming Nør-Pedersen, L&F.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.