Erhverv

Julehandlen fylder mere på nettet

Det gør det nemmere for forbrugerne og giver dem flere muligheder, mener økonom.

Artiklens øverste billede
Nethandlen ventes i år at udgøre 20 pct. af den samlede julehandel.

Hver femte julegave vil i år blive købt på nettet.

Det viser en undersøgelse, som Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH) netop har gennemført blandt sine medlemmer.

Nethandel giver forbrugerne rigtig gode muligheder for at sammenligne priser.

Camilla Skovsbo Erichsen, forbrugerøkonom i Sydbank

Og det er en god udvikling for forbrugerne, mener Camilla Skovsbo Erichsen, der er forbrugerøkonom i Sydbank.

Hun tager dog det forbehold, at undersøgelsen bygger på netbutikkernes forventninger til den forestående julehandel.

»Så må vi jo se, om forbrugerne også er klar til at bruge penge. Men generelt bruger vi flere penge til jul - ikke kun på gaver, men også på mad,« siger Camilla Skovsbo Erichsen.

Undersøgelsen fra FDIH viser, at hver tredje netbutik forventer en omsætningsfremgang på mindst 10 pct.  sammenlignet med julehandlen for et år siden. Foreningen skønner, at julehandlen på nettet vil løbe op til 2 mia. kr. Dermed runder nethandlen 20 pct. af den samlede julehandel.

Vi forventer, at nethandlen ved åretsudgang vil have rundet 72 mia. kr.

Henrik Theil, kommunikationschef i FDIH

Undersøgelsen viser også, at mere end halvdelen af netbutikkerne henter mere end 20 pct. af årets omsætning i årets to sidste måneder. Hver 10. netbutik henter faktisk 40 pct. eller mere af årets omsætning i november og december.

Dermed er julehandlen af afgørende betydning for de enkelte netbutikker.

»Vi har lige gennemført undersøgelsen her i slutningen af oktober, og konklusionen er, at netbutikkerne har gode forventninger til julehandlen. De forventer en stigende omsætning, og det følger mønstret fra den øvrige nethandel, der stiger fra år til år. Der er ikke tale om nogen eksplosion i nethandlen, men en konstant stigning omkring 15 pct. Det skal så sammenholdes med, at det samlede detailsalg nærmest ligger stille,« fortæller Henrik Theil, der er kommunikationschef i FDIH.

Han forventer, at den samlede nethandel ved årets udgang vil have rundet 72 mia. kr.

Når det gælder julehandlen, forventer han, at den store omsætning også i år vil ligge på de nyeste computerspil, tøj, smykker, legetøj og elektronik.

At netbutikkerne skal hente en meget afgørende del af handlen hjem til jul, betragter han blot som en del af spillet.

»Det stiller nogle krav til, at netbutikkerne skal have hjælp til indpakning og forsendelse. Det stiller også særlige krav til Post Danmark, der heldigvis for os er klar til at levere pakkerne helt frem til jul,« siger Henrik Theil.

Alligevel opfordrer han kunderne til at bestille varerne i god tid før jul.

»Varer kan blive udsolgt, og vi kan også pludselig få en snestorm i december, så varerne ikke når frem,« tilføjer han.

I det hele taget stiller julehandlen store krav til netbutikkerne.

»Planlægningen går typisk i gang sidst på sommeren. Det vigtigste for netbutikkerne er, at der er overensstemmelse mellem de varer, der udbydes på nettet, og de varer der ligger på lageret. Butikkerne må for alt i verden ikke skuffe kunderne. Hvis en kunde oplever ikke at få den bestilte vare, kommer kunden ikke igen,« forklarer Henrik Theil.

Samtidig skal netbutikkerne have en plan for, hvad de gør, hvis en vare er udsolgt, eller hvis en kunde klager over, at en bestilt vare ikke er nået frem. Butikkerne skal også være klar til at ombytte de varer, der måske ikke passer modtageren.

»Mange netbutikker har også en slags julekalender på nettet. Det kan være en daglig konkurrence. Det er også noget, der skal være planlagt i detaljer,« siger Henrik Theil.

Men, at handlen flytter fra de fysiske butikker til netbutikkerne, er efter Camilla Skovsbo Erichsens mening dog generelt en fordel for forbrugerne.

»For det første giver det alle forbrugere mulighed for at købe de varer, som de måske skulle til København eller Aarhus for at finde. Forbrugerne er ikke bundet af at handle i de lokale butikker, der måske ikke har de samme varer og det samme udvalg som butikkerne i de større byer.

For det andet giver det forbrugerne mulighed for nemt at sammenligne priser,« forklarer Camilla Skovsbo Erichsen.

Hun peger også på andre fordele.

»Forbrugerne kan handle, når det passer ind i hverdagen. Det kan være om aftenen, når børnene er lagt i seng. Samtidig kan de spare tid. De behøver ikke at stå i kø i de fysiske butikker, og mange netbutikker tilbyder endda, at varerne kan pakkes ind. Dermed kan nethandlen være med til at gøre dagligdagen lidt nemmere,« tilføjer hun.

Yderligere understreger hun, at det er alle aldersgrupper, der har taget nethandlen til sig.

»Det er jo ikke kun de unge, der handler på nettet. De ældre er også kommet med. Samtidig kan man købe flere og flere varetyper på nettet. Fødevarerne er jo også ved at komme med,« siger Camilla Skovsbo Erichsen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.