Tivoli fastholder forventningerne
Tivoli har aflagt regnskab for årets første tre kvartaler, hvor omsætningen og indtjeningen stiger og forventningerne fastholdes.
Tivolis omsætning inkl. forpagtere og lejere steg til 890,9 mio. kr. i tredje kvartal mod 796,6 mio. kr. i samme periode året forinden. Tivolis omsætning landede på 602,5 mio. kr. i tredje kvartal mod 522,4 mio. kr. sidste år. Resultatet før skat blev forbedret til 18,0 mio. kr. i tredje kvartal sammenlignet med 16,3 mio. kr. i samme periode året forinden.
- Årets første 9 måneder viser en omsætningsfremgang på 80,1 mio.kr. svarende til ca.15 %, hvilket er tilfredsstillende. Fremgangen kan tilskrives øgede aktiviteter i Koncert- og Glassalen samt øget aktivitet i TivoliCasino.dk, udtaler økonomidirektør Claus Dyhr.
For 2014 forventes fortsat et en omsætning og et resultat før skat på niveau med 2013.
Aktiefokus