Ryanair er flyvende efter endnu en opjustering
Ryanair stiger 8,8 pct. til 8,27 euro efter at den irske lavprisselskab har aflagt regnskab for det forskudte andet kvartal, hvor indtjeningen skuffer en smule, mens indtjeningsforventningerne bliver opjusteret for anden gang i år.
Ryanairs omsætning steg til 2,04 mia. euro fra 1,91 mia. euro, hvilket var helt på linje med analytikernes forventning på 2,04 mia. euro. Indtjeningen efter skat steg i kvartalet til 598 mio. euro fra 524 mio. euro, hvor analytikerne ventede 611 mio. euro.
For regnskabsåret 2014/15 ventes indtjeningen efter skat at lande på 750-770 mio. euro, hvilket er en opjustering fra tidligere prognose på 620-650 mio. euro. Det kommer efter at Lufthansa torsdag sænkede forventningerne til indtjeningen for anden gang i år, og efter at Air France har advaret om et svagt salg i fjerde kvartal.
Aktiefokus