Erhverv

Pressede bankdirektører om kriseramt landbrug: Ulykkeligt og irriterende

De mellemstore regionalbanker Vestjysk Bank og Østjydsk Bank er begge ramt af ny nedtur for landbruget.

Bankdirektørerne i to af landets mest pressede pengeinstitutter ærgrer sig over ny nedtur i dansk landbrug. Krisen i landbruget kommer som et uventet tilbageslag for de to mellemstore regionalbanker Vestjysk Bank og Østjydsk Bank, der i forvejen slås for overlevelse.

»Det er irriterende. Hvis vi havde kunne få noget indtjening for en gangs skyld, ville hjælpe rigtig meget. Det er jo en ting, der ligger helt uden for vores kontrol,« siger Michael Nelander Petersen, bankdirektør i Vestjysk Bank.

Også i Østjysk Bank gør det ondt, at handelskrisen med Rusland har sendt afregningspriserne på svinekød, mælk og korn ned.

»Vi er meget opmærksom på det. Det er ulykkeligt, at landbruget bliver gidsel i den handelskrise, der er. Hvis ikke den bringes til ophør, vil det få store konsekvenser for landbruget, og det vil selvfølgelig kunne smitte af på bankerne,« siger Max Hovedskov, adm. direktør i Østjydsk Bank.

Vestjysk Bank og Østjydsk Bank er blandt landets mest pressede banker. Og de har begge mange landbrugskunder.

Ifølge en opgørelse, som Niro Invest har lavet for Berlingske Tidende, er 20 pct. af udlånet i Vestjysk Bank til landbrugskunder, mens det er 11 pct. Østjysk Bank.

 

Selv om landbrugskrisen gør ondt, får det ikke de to krisebanker til at vælte. Sådan lyder det fra direktørerne selv.

»Det rammer os, og det er et tilbageslag. Om det er et alvorligt tilbageslag, det har jeg svært ved at overskue nu,« siger Michael Nelander Petersen.

Banken, der er landets niendestørste, vil først fremlægge tal i forbindelse med kvartalsregnskab sidst i november. Men direktøren vil gerne komme med konklusionen på de interne analyser.

»Vi betragter det ikke som noget livstruende for os,« siger han.

I Østjydsk Bank, der i øjeblikket overvejer mulighederne for salg, mener Max Hovedskov, at banken også fremadrettet kan leve op til kapitalkravene.

»Vi er meget opmærksom på landbrugskrisen og har gjort det, vi skal gøre. Og vi ligger over vores krav i dag – ellers ville vi have meddelt det til markedet,« siger Max Hovedskov.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.