Erhverv

Disse sygdomme rammer din branche

Hvor stor risiko du har for at få dårlig ryg, nedsat hørelse eller en psykisk sygdom afhænger af, hvad du arbejder med.

Hvert år bliver der anmeldt omkring 20.000 erhvervssygdomme i Danmark af medarbejdere, som mener, at de er blevet nedslidte eller syge af deres job. Generelt bliver der anmeldt flest skulder- og nakkesygdomme, psykiske sygdomme og skader på arme, men der er stor forskel på hvilke sygdomme, der rammer inden for de enkelte brancher.

Det er Arbejdsskadestyrelsen, der træffer afgørelsen i arbejdsskadesagerne, hvor der i 2012 blev udbetalt knap 4 mia. kr. i erstatning. Styrelsen har lavet en opgørelse over hvilke sygdomme, der rammer i hvilke brancher.

  • Inden for skovbrug og fiskeri er rygsygdomme den arbejdsskade, som flest får. 17 pct. af de anmeldte arbejdsskader er rygsygdomme, mens 15 pct. af skaderne er høresygdomme. Derudover topper skulder- og nakkesygdomme og hudsygdomme listen med henholdsvis 14 og 13 pct. af de anmeldte skader.
     
  • I industrien bliver flest ramt af skulder- og nakkesygdomme, som står for 19 pt. af de anmeldte skader. Høresygdomme udgør 17 pct., mens skader på arme står for 15 pct. af skaderne. Også inden for industrien ligger rygskader højt på listen med 9 pct. af arbejdsskaderne.
     
  • Inden for råstofudvinding er høresygdomme klart den type arbejdsskade, som rammer flest. Hele 33 pct. af de anmeldte skader ligger inden for denne kategori. Derefter kommer skulder- og nakkesygdomme, som står for 11 pct., mens rygskader udgør 10 pct. af de anmeldte skader.
     
  • Høresygdomme er med 21 pct. af de anmeldte skader også den type arbejdsskade, som rammer flest medarbejdere, der arbejder med el-, gas- og vandforsyning. Derefter kommer skulder- og nakkesygdomme og rygskader, som begge står for 13 pct. af skaderne.
  • Også i bygge- og anlægsbranchen oplever mange høresygdomme, som står for 15 pct. af de anmeldte skader. Skulder- og nakkesygdomme er med 14 pct. af anmeldelserne den næste hyppigste skadesform. Derefter komme rygskader og andre skader i bevægeapparatet, som begge udgør 13 pct. af skaderne.
  • Inden for detailhandel er det især skulder- og nakkesygdomme, som rammer medarbejderne. De står således for 16 pct. af de anmeldte skader. Derefter kommer skader på arme, som står for 14 pct. af de anmeldte arbejdsskader, efterfulgt af hudsygdomme som udgør 13 pct. af skaderne.
  • I hotel- og restaurationsbranchen udgør hudsygdomme hele 36 pct. af de anmeldte arbejdsskader, mens skulder- og nakkesygdomme og skader på arm begge står for 12 pct. af anmeldelserne. Derefter kommer skader på ryggen og psykiske sygdomme, som begge står for 9 pct. af skaderne.
  • I transportbranchen er skadesbilledet noget broget. 18 pct. af de anmeldte sygdomme er psykiske, mens 16 er skulder- og nakkesygdomme. Skader på henholdsvis arme og ryggen står begge for 13 pct. af de anmeldte skader, mens 11 pct. af de anmeldte arbejdssygdomme er høreskader.
  • Inden for kultur, forlystelser og sport er det oftest hudsygdomme, som de ansatte rammes af. Sygdomstypen udgør 22 pct. af de anmeldte skader. Både skulder- og nakkesygdomme og psykiske sygdomme står for 16 pct. af de skader, som medarbejderne anmelder.
  • 28 pct. af de anmeldte skader inden for finans- og forsikringsbranchen er psykiske sygdomme. Derefter er det skader på arme, 16 pct., som flest i branchen anmelder. Skulder- og nakkeskader udgør 15 pct. af de anmeldte skader, mens høresygdomme står for 8 pct. af skaderne.
  • Inden for ejendomsservice er skader på arme og psykiske sygdomme den type sygdomme, som flest anmelder. De står begge for 19 pct. af anmeldelserne. Derefter kommer skulder- og nakkesygdomme og hudsygdomme, som står for henholdsvis 17 og 12 pct. af de skader, som medarbejderne anmelder.
  • Inden for offentlig administration, forsvar ol. rammer de psykiske sygdomme flest. Sygdomstypen står for 36. pct. af de anmeldte skader. Dernæst kommer skulder- og nakkesygdomme, som står for 11 pct. af de anmeldte skader. Også skader på arme og ryg topper listen med henholdsvis 10 og 9 pct. af de anmeldte skader.
  • Medarbejderne i undervisningssektoren er dem, der har den største andel af skader inden for psykiske sygdomme.  Her står denne type sygdom for hele 47 pct. af de anmeldte skader. Derefter kommer skader på arme, som udgør 10 pct. af skaderne. Hudsygdomme og skulder- og nakkesygdomme står begge for 8 pct. af de anmeldte skader.
  • Medarbejderne i sundheds- og socialsektoren anmelder også en stor del arbejdsskader inden for psykiske sygdomme. 32 pct. af de anmeldte skader ligger inden for dette felt.  I sektoren er der også stor risiko for hudsygdomme, somm udgør 17 pct. af de anmeldte skader. Skulder- og nakkesygdomme står for 11 pct. af arbejdsskaderne, mens skader på arme udgør 8 pct.

Tallene stammer fra Arbejdsskadestyrelsen skadesstatikstik fra 2006-2012.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.