Erhverv

Stress skræmmer ikke virksomhederne væk

For syv ud af ti virksomheder diskvalificerer et tidligere stressforløb ikke en jobansøger.

Artiklens øverste billede

Langt de fleste virksomheder ser det ikke som særlig negativt, at en potentiel medarbejder tidligere har været ramt af stress. Faktisk er det kun 28 pct. af virksomhederne, der mener, at et tidligere stressforløb er negativt ved en jobsøgende. Det viser en undersøgelse, som konsulenthuset Ballisager har lavet blandt 724 private og offentlige virksomheder.

”Der er helt klart kommet en accept af, at man godt kan være ramt af stress tidligere og stadig være en god medarbejder,” siger Morten Ballisager, der rekrutteringsekspert og adm. direktør hos Ballisager.

Det er især de større virksomheder med mere end 50 medarbejdere, som ikke bliver skræmte, når en jobsøgende tidligere har været sygemeldt med stress. Kun 17 pct. af de store virksomheder ser det som et problem, mens det skræmmer 39 pct. af de små virksomheder væk, hvis en potentiel medarbejder tidligere har været ramt af stress.

”I en lille virksomhed er man meget afhængig af hver enkelt medarbejder. Hvis man tidligere har været stressramt, vil nogle af de små virksomheder tænke, at personen er for sårbar til at få ind i virksomheden. De seneste ti år har stress fyldt meget på dagsordenen, og det er en udforing, som de fleste virksomheder har taget seriøst og arbejdet med. Især de store virksomheder er gearet til at håndtere stress, og de oplever det som knap så farligt,” siger Morten Ballisager.

En af de virksomheder, der er vant til at håndtere stress, og ikke har noget imod at ansætte medarbejdere, som tidligere har været sygemeldte pga. stress, er Svendborg Brakes, der fremstiller bremsesystemer til bl.a. vindmølle- og offshorebranchen.

”Hvis man har haft et sygdomsforløb, har man ofte lært af det. Kandidaten er blevet mere bevidst om sine egne grænser, og så har kandidaten formentlig lært en række vigtige værktøjer til at håndtere stress. Vores medarbejdere er ansat på deres kompetencer og personlighed. Det afgørende er ikke, om de tidligere har haft stress,” siger Charlotte Stigkjær Jacobsen, der er HR-Manager hos Svendborg Brakes, til Finans.

Svendborg Brakes har 280 medarbejdere på verdensplan, hvor af de 178 arbejder i Danmark. Står Charlotte Stigkjær Jacobsen med to lige kvalificerede ansøgere til et job, hvor den ene tidligere har været ramt af stress, er det personligheden og ikke sygdomsforløbet, der afgør, hvem der bliver ansat.

Ifølge Morten Ballisager er undersøgelsens resultat netop et udtryk for, at virksomhederne har fået et nyt fokus, når de skal ansætte medarbejdere.

”Tidligere var virksomheder meget optaget af at sortere kandidaterne efter stærk versus svag. I dag er mange mere interesserede i at finde personer, der kender sig selv. En person, der har været stressramt, ved, hvornår tingene bliver udfordrende, og hvor vedkommendes grænser går. Det er enormt interessant for en virksomhed i forhold til en person, som ikke kender sig selv så godt, og derfor gang på gang bringer sig selv i en situation, hvor han eller hun ikke slår til,” siger Morten Ballisager.

På mange arbejdspladser er der i dag er en stor grad af frihed, hvor medarbejderne selv sætter rammerne for deres arbejde. En større grad af frihed betyder, at værdien at kende sig selv og være en gode ”selvleder” bliver mere attraktiv for virksomhederne, mener Morten Ballisager.

Det er dog ikke i alle stillinger, at det er ligegyldigt med et tidligere stressforløb i bagagen.

”Jeg ville nok være bekymret over at vælge en adm. direktør, som tidligere har været stressramt. Men det kommer også meget an på, hvad man bliver stresset af, og hvilken type person man er,” siger Charlotte Stigkjær Jacobsen.

Derfor er det vigtigt for hende, at nye medarbejdere er åbne omkring nuværende eller tidligere sygdomme, som kan få betydning for arbejdet, uanset om det er stress, sukkersyge eller noget helt tredje. For så kan den nærmeste leder f.eks. også kan være opmærksom på stresstegn hos en medarbejder.

Hvorvidt man selv skal bringe et tidligere stressforløb på banen til en jobsamtale, afhænger dog af flere ting.

”Det kan være en god idé at italesætte det, især hvis man har en reference i form af en tidligere arbejdsgiver, hvor man forventer, at det bliver bragt på banen. For mange virksomheder kontakter altså de seneste arbejdsgivere, når de ansætter. Hvis en tidligere arbejdsgiver italesætter det, og man ikke selv har sagt det, så har man et problem,” siger Morten Ballisager.

Men har man derimod ikke en tidligere arbejdsgiver, som vil bringe det på banen, så har man ifølge Morten Ballisager friere rammer. Charlotte Stigkjær Jacobsen anbefaler også, at jobsøgende først bringer det op til f.eks. anden jobsamtale, og kun hvis det stadig har en betydning for ens arbejde.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.