• Opdateret 05/11/2014 kl. 20:48
Erhverv

TV 2's nyhedsjournalister har nedlagt arbejdet

Fyringer på TV2 Nyhederne betyder, at journalisterne er gået hjem.

Artiklens øverste billede
TV2's journalistiske medarbejdere har nedlagt arbejdet. Strejken kommer ovenpå fyringer af 13 ansatte på TV2 Nyhederne tidligere onsdag.

TV 2 Nyhedernes medarbejdere har nedlagt arbejdet. Den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse kommer efter, at TV 2 Nyhederne tidligere onsdag satte navne på 13 medarbejdere, der skulle fyres.

- Det fik medarbejderne til at forlange en forhandling med ledelsen, hvilket de gjorde i en skrivelse, der også udtrykte mistillid til ledelsen. Fristen for et svar var onsdag klokken 18.00, og da der ikke kom svar, nedlagde medarbejderne arbejdet, erfarer TV2/Fyn.

Det er den digitale omlægning af nyhederne, der koster de 13 jobbet. Det blev meldt ud tidligere onsdag til omkring 650 TV 2-medarbejdere. I månederne inden har ledelse og medarbejdere arbejdet på, hvordan man kan omlægge nyhedsproduktionen.

Nyhedsdirektør Michael Dyrby siger, at brevet fra medarbejderne landede hos ham 25 minutter i 18:00, og at han ikke kunne nå at svare inden fristen udløb.

- Jeg fik ligesom ikke mulighed for at svare, siger nyhedsdirektøren.

Tillidsmand på TV 2 Nyhederne Lennart Sten kalder arbejdsnedlæggelsen historisk.

- Det er ikke TV 2's stil. Jeg har været her siden 1992, og jeg kan ikke huske en arbejdsnedlæggelse. TV 2 er kendetegnet ved, at der er gensidig tillid mellem medarbejdere og ledelse, og det er den her tillid, folk føler, de har mistet, siger Lennart Sten.

Der har gennem måneder været nedsat arbejdsgrupper på TV 2 Nyhederne, der har set på, hvordan stationen skal gribe den digitale udvikling an. Og Michael Dyrby understreger, at fyringerne ikke er et udtryk for en spareøvelse.

- Vi skal ikke have flere penge, og vi skal ikke af med flere penge. Men i den sidste ende kan det jo godt betyde, at vi på nogle konkrete områder kommer til at nedlægge nogle stillinger, siger nyhedschefen.

- Vi har været nødt til at ændre organisationen til at blive mere digitale. Vi er nødt til at være opmærksomme på, at forbrugerne opfører sig anderledes end for fem år siden. Og vi er nødt til at positionere os til de massive forandringer, medierne står overfor de kommende år, siger han.

Tillidsmand Lennart Sten oplyser, at de strejkende møder på arbejde til midnat. Medarbejderne samles igen til møde torsdag klokken 10:00.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.