- Opdateret 07/11/2014 kl. 09:28
Bioporto nedjusterer forventningerne
Bioporto nedjusterer forventningerne til 2014 til den nedre ende af de tidligere spænd.
Selskabet omsatte for 4,6 mio. kr., og det er 400.000 kr. mindre end samme periode sidste år. Bioporto har stadig underskud, men de røde tal bliver dog mindre, da selskabets nettoresultat landede på et underskud på 2,5 mio. kr. mod minus 6,4 mio. kr. i samme periode sidste år.
- Selv om jeg gerne ville have landet yderligere licens- og OEM-aftaler i 2014, er jeg tilfreds med, at vores fokus på at øge antallet af rutinemæssige brugere i Europa af NGAL Test nu viser resultater. Det er det første og vigtige skridt i retning af at sikre en bred kommercialisering af vores markør - og således en vigtig milepæl i eksekveringen af vores strategi, som skal fordoble omsætningen og gøre Bioporto positive på pengestrømme, siger Peter Mørch Eriksen, der er administrerende direktør hos Bioporto, i regnskabet.
Bioporto nedjusterer forventningerne til 2014 til den nedre ende af de tidligere spænd. Det skyldes forskydelser i licens- og OEM-aftaler, fortæller selskabet.
Bioporto venter nu en omsætning på 19 mio. kr. samt et nettoresultat på minus 14 mio. kr. Tidligere ventede selskabet en omsætning på mellem 19 og 23 mio. kr. samt et nettoresultat på minus 10 til minus 14 mio. kr.
Tabel for tredje kvartal 2014:
Mio. kr. |
3. kvartal 2014 |
3. kvartal 2013 |
Hele 2013 |
Omsætning |
4,6 |
5,0 |
16,6 |
EBIT |
-3,1 |
-5,4 |
-19,8 |
Resultat før skat |
-2,9 |
-6,4 |
-21,9 |
Nettoresultat |
-2,5 |
-6,4 |
-20,6 |
Ritzau Finans