Erhverv

Chefens mavefornemmelse bestemmer, hvem der får jobbet

Tror chefen, at du passer ind på arbejdspladsen, får du jobbet, men skiller du dig for meget ud, går det til en anden.

Jobsamtalen er ofte det sidste, og dermed vigtigste skridt mellem dig og jobbet. Men når chefen skal vælge, hvem der skal have jobbet, er det ofte mavefornemmelsen, som afgør, hvem det bliver. Det viser en ny undersøgelse, som to norske forskere har lavet.

”Tilfældigheder spiller ind. Arbejdsgivere vil have medarbejdere, der kan finde sig til rette på arbejdspladsen. De vælger ofte deres favoritter, ud fra hvem, de tror, vil passe ind i medarbejderstablen,” siger Erika Braanen Sterri, der står bag undersøgelsen, til det norske videnskabsmedie forskning.no.

Undersøgelsen viser, at arbejdsgiverne ofte selv er klar over, at de vælger ud fra, hvem de kan lide på det personlige plan. En arbejdsgiver svarede i undersøgelsen, at hvor eget en person er på det personlige plan, kan betyde omkring 80 pct. for hvem, der bliver ansat.

Om du får jobbet eller ej afhænger altså i stor grad af, hvordan du er som person, og hvordan arbejdsgiveren selv ser sin virksomhed og den kultur, der hersker på arbejdspladsen.

I den norske undersøgelsen har de to forskere siddet med som observatører ved 67 jobsamtaler, som fem forskellige virksomheder har holdt.

Ifølge Anders Bordum, der er lektor på Institut for Ledelse og Virksomhedsstrategi på Syddansk Universitet, er metoden, som de norske forskere har brugt, noget tvivlsom, fordi de udelukkende bygger deres resultater på deres egne observation af, hvad der foregår ind i hovedet på andre. Men han mener, at undersøgelsen har nogle vigtige pointer.

”Mange bruger deres dømmekraft til at ansætte nye medarbejdere. Det skyldes, at der ikke er noget alternativ til at bruge sin dømmekraft, fordi der er så mange faktorer, der skal sammenholdes, når man ansætter nye medarbejdere,” siger Anders Bordum til Finans.

Ifølge ham er der flere grunde til, at virksomhederne lægger så meget vægt på det personlige i jobsamtalen. Dels skal chefen selv omgås den nye medarbejder og vælger derfor naturligt nok en person, som han/hun kan lide, og derfor ligner den nyansatte ofte chefen selv.

”Og så ser man næsten altid dem, man rekrutterer, som ambassadører for virksomheden. De skal passe til ens image,” siger Anders Bordum.

Hvorvidt det er klogt at ansætte ud fra en mavefornemmelse af, hvem der ligner de øvrige medarbejdere i virksomheden, afhænger af hvilken type virksomhed, man vil have.

”Hvis man lægger vægt på innovation og evne til omstilling, så skal man ansatte folk, som er meget forskellige. Hvis man derimod lægger vægt på stabilitet og kontrol, så skal man selvfølgelig ansætte folk, som ligner en selv,” siger Anders Bordum.

Når en så stor del af beslutning om, hvem der får jobbet, ligger i personligheden, kan det virkelig svært at ændre på sandsynligheden for at få et job, som jobsøgende. Men ifølge Erika Braanen Sterri kan man som jobsøgende komme langt ved at finde ud af, hvad det er, at virksomheden vil have. Her kan jobopslaget mange gange give et billede af, hvilken kultur virksomheden gerne vil have.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.