Erhverv

Familiedynastierne holder stand endnu

Multinationale milliardselskaber, der styres af familier, er ikke et sjældent syn. Se de største her.

Artiklens øverste billede

Da det velrenommerede Fortune Magazine tidligere på året offentliggjorde sin liste over verdens 500 største selskaber målt på omsætning, var det med en familieejet kæmpe, Walmart, i spidsen.

Efter 52 års gang på denne jord styres Walmart fortsat af Walton-familien, der er blandt de rigeste familier i verden, men den amerikanske detailgigant er langt fra den eneste af sin slags.

Faktisk er hvert femte selskab på Fortune Magazines liste familieejet. Finans.dk giver dig her overblikket over de syv største.

7. Ford

Hovedsæde: Dearborn, USA.

Omsætning i 2013: 873,7 mia. kr.

Branche: Biler.

Ford Motor Company har produceret biler siden 1903, da Henry Ford med 28.000 dollars på lommen fra 12 forskellige investorer grundlagde firmaet.

Siden er Ford vokset til en multinational bilfabrikant, der står bag et hav af forskellige Ford-modeller samt luksusbilmærket Lincoln, der primært sælges i USA. Ford ejer desuden otte pct. af aktierne i den britiske bilfabrikant Aston Martin samt tre pct. af aktierne i japanske Mazda.

Ford ramte den amerikanske børs i 1956 og kontrolleres fortsat af Ford-familien, der ejer 40 pct. af selskabets aktier. William Clay Ford Sr., Henry Fords sidste levende barnebarn, er adm. direktør i Ford.

6. Exor

Hovedsæde: Turin, Italien.

Omsætning i 2013: 898,7 mia. kr.

Branche: Finans/industri.

Det italienske investeringsselskab Exor er verdens sjette største familiestyrede firma.

Exor har rødder tilbage til 1927, da Giovanni Agnelli grundlagde Instituto Finanziario Italiano (IFI) for at styre sine investeringer i Fiat, Cinzano og en række andre selskaber, og navnet Exor stammer fra en fusionering med det franske selskab IFIL i 2008.

I dag er Exor storaktionær i selskaber som CNH Industrial (en sammensmeltning af Fiat Industrial og CNH) samt verdens største private ejendomsmæglerselskab, Cushman & Wakefield. Exor har over 300.000 ansatte på verdensplan og styres med hård hånd af Agnelli-familien, der ejer 51,39 pct. af selskabets aktier.

5. Phillips 66

Hovedsæde: USA

Omsætning i 2013: 938 mia. kr.

Branche: Energi.

Phillips 66 handler med olie og gas og blev grundlagt i 1917 i Bartlesville, Oklahoma, under navnet ”Phillips Petroleum Co.”

Med store oliefund i Texas og Kansas fik selskabet hurtigt vokseværk, og i dag beskæftiger det 13.500 ansatte i 45 lande verden over.

Phillips 66 har en række store olieraffinaderier og ejer bl.a. tankstationerne Conoco og Phillips 66 i USA samt Jet-stationerne i Østrig, Danmark, Tyskland, Sverige og Storbritannien.

Phillips 66 kontrolleres af efterkommerne af selskabets to grundlæggere, L.E. Phillips og Frank Phillips.

4. Samsung

Hovedsæde: Sydkorea

Omsætning i 2013: 1,24 billioner kr.

Branche: Elektronik.

Den sydkoreanske elektronikkæmpe Samsung med hovedsæde i Seoul er verdens fjerde største familieejede selskab.

Samsung blev grundlagt i 1938 af Lee Byung-chul, der kastede sig over handel med fødevarer, tekstiler og forsikringer, og det var først i slutningen af 1960’erne, at elektronik blev en del af Samsungs portefølje.

I dag er Samsung verdens største selskab inden for informationsteknologi samt en kæmpe inden for bl.a. skibsbyggeri, ingeniørkunst og rumfart. Det er fjernsyn, smartphones, køkkenudstyr osv., som de fleste danskere kender Samsung for.

Samsung styres af Lee Byung-chuls efterkommere med sønnen Lee Kun-hee i spidsen. Han arvede størstedelen af sin faders formue og er således Sydkoreas rigeste mand, hvilket har ført til flere offentlige kontroverser med hans søskende, Lee Maeng-hee og Lee Sook-hee, der begge kræver en del af hans formue.

3. Glencore

Hovedsæde: Baar/London, Schweiz/England.

Omsætning i 2013: 1,38 billioner kr.

Branche: Råvarer/minedrift.

Glencore er verdens tiende største selskab i verden målt på omsætning og det tredje største af de selskaber, der er familieejet.

Selskabet blev grundlagt i 1974 af schweizeren Marc Rich og handler med råvarer - metal, kobber, jern, zink, korn, olie, naturgas og mineraler.

Glencore driver miner i en lang række lande verden over og blev bl.a. skildret i Christoffer Guldbrandsens dokumentarfilm ”Tyveriet af Afrika,” der sætter fokus på det skattesystem, som multinationale selskaber benytter sig af i Afrika.

2. Volkswagen

Hovedsæde: Wolfsburg, Tyskland.

Omsætning i 2013: 1,55 billioner kr.

Branche: Biler.

Volkswagen er Europas største bilproducent og det næststørste familiestyrede selskab i verden målt på omsætning.

Den tyske bilkæmpe blev grundlagt i 1937, da Adolf Hitler bestilte ”en vogn til folket.” Inden da var bilindustrien i Tyskland domineret af luksusmodeller, men det var først efter Anden Verdenskrig, at Volkswagen for alvor fik fart på.

I dag har koncernen fabrikker i 27 lande og sælger biler under mærkerne Audi, Bentley, Bugatti, Lamborghini, Seat, Skoda, Porsche, Ducati (motorcykler), Scania, MAN og Volkswagen, der er det bedst sælgende mærke.

Den magtfulde, tyske Porsche/Piëch-familie har aktiemajoriteten i Volkswagen Group, og i spidsen for selskabet står Ferdinand Piëch, der er barnebarn til Porsches grundlægger, Ferdinand Porsche.

1. Walmart

Hovedsæde: Bentonville, USA.

Omsætning i 2013: 2,83 billioner kr.

Branche: Detailhandel.

Der findes ingen over, ved siden af eller i nærheden af amerikanske Walmart, som er verdens største familieejede selskab, verdens største detailkæde og verdens største private virksomhed med 2,2 millioner ansatte.

Walmart blev grundlagt i 1962 af Sam Walton, har hovedsæde i Bentonville, Arkansas, og butikker i 27 lande verden over under 71 forskellige navne. I Indien f.eks. bruger Walmart navnet ”Best Price” til sine butikker, mens briterne kan handle i ”Asda,” der også er ejet af Walmart.

Walmart styres af Walton-familien, der gennem sit holdingselskab ejer 50 pct. af den enorme detailkæde. Arvingerne til Walmart er USA’s rigeste familie med en formue på over 833 mia. kr.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.