Erhverv

Ministre kræver krisehjælp til landbruget

Hvem skal betale milliardregningen for Ruslands boykot af EU-fødevarer? Slagsmålet begynder for alvor i dag, og EU's landbrugskommissær er omringet af mindst 19 ministre, der kræver krisestøtte.

Artiklens øverste billede

Skal Europas landmænd betale regningen for den politiske krise mellem EU og Rusland? Det har set sådan ud, siden EU-Kommissionen for to uger siden afviste at overføre flere penge til krisebudgettet, som allerede er stort set brugt for hele 2015.

Det er imidlertid tvivlsomt, om EU-Kommissionen kan forsvare den position mod det voldsomme politiske pres, som er opstået de seneste dage. Et bredt flertal i EU-Parlamentet kræver, at de kriseramte landmænd skal hjælpes, og samme krav lyder nu fra 19 EU-lande, som i dag sender deres landbrugsministre til rådsmøde i Bruxelles.

Fra både EU-Parlamentet og landbrugsministrene lyder skarp kritik af, at EU-Kommissionen for få uger siden besluttede at overføre flere milliarder kroner fra landbrugsbudgettet til kampen mod sygdommen ebola. Pengene skal blive på landbrugsbudgettet og overføres til krisereserverne, så der er penge til at hjælpe de boykot-ramte landmænd, lyder kravet fra politikerne.

»Vi skal alle betale vores regninger, og vi skal alle bidrage til kampen mod ebola. Men det er ikke rimeligt, hvis det kun er landmændene, der skal betale regningen,« mener Jens Rohde (V), medlem af EU-Parlamentet og landbrugskoordinator for den liberale gruppe i parlamentet.

De fire største politiske grupper i parlamentet påpeger i en fælles erklæring, at »den aktuelle krise i landbruget er udløst af udenrigspolitiske beslutninger og ikke af markedsmæssige forhold. EU's sanktioner mod Rusland resulterede i et russisk forbud mod import af fødevarer fra EU. Dette importforbud rammer mange landmænd i EU hårdt,« hedder det i erklæringen fra EU-Parlamentet. Flertallet i parlamentet opfordrer EU-Kommissionen til at være solidarisk med de hårdt ramte landmænd og overføre flere penge til krisereserverne.

Det politiske pres fra EU-Parlamentet understøttes nu af en fælles erklæring fra 19 EU-landes landbrugsministre. I erklæringen - som refereres i det Bruxelles-baserede fagtidsskrift AgraFacts - fastslår ministrene, at penge fra landbrugsbudgettet ikke skal anvendes til andre formål (kampen mod ebola). Pengene skal blive på landbrugsbudgettet, så der er midler til at reagere, hvis den aktuelle økonomiske krise i landbruget forværres, lyder kravet fra ministrene.

Foreløbig har EU-Kommissionen indført krisestøtte til visse mejeriprodukter samt frugt og grønt, som er ramt af voldsomme prisfald efter Ruslands boykot. Også svinekødssektoren er særdeles hårdt ramt, og de danske svineproducenter ventes i år at tabe 4 mia. kr. som følge af Ruslands boykot. Den danske regering har derfor opfordret EU-Kommissionen til at indføre støtte til privat oplagring af svinekød. Det har EU-Kommissionen foreløbig afvist, men den beslutning kan blive ændret, hvis det politiske pres bliver tilstrækkeligt stort på ministerrådsmødet, som finder sted mandag og tirsdag.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.