Erhverv

Den kinesiske drage skal fodres med danske pølser

I skyggen af Ruslands boykot kæmper regeringen og landbruget for at åbne nye eksportmarkeder.

Artiklens øverste billede
Forbruget af fødevarer vokser eksplosivt i Kina. Det skal danske fødevarevirksomheder nyde godt af.

Den russiske bjørn har slået store buler i dansk landbrugseksport.

Ruslands boykot har lukket et af de vigtigste markeder for fødevareindustrien og dermed gjort det endnu vigtigere for fødevareminister Dan Jørgensen (S) at få håndgribelige resultater med hjem fra det eksportfremstød til Kina og Sydkorea, som indledes i dag.

»Den russiske embargo har tydeligt vist, hvor vigtigt det er, at vi styrker indsatsen på nye markeder,« påpeger Dan Jørgensen.

De danske fødevarevirksomheder har allerede opbygget en vis eksport af blandt andet svinekød og mejerivarer til Kina og Sydkorea. Ruslands boykot skaber imidlertid et akut behov for at øge eksporten til alternative markeder - herunder Kina og Sydkorea.

»Heldigvis har kineserne for længst fået smag for danske fødevarers kvalitet og høje sikkerhed. Også i Sydkorea efterspørges danske ingredienser og svinekød. Selv den danske hotdog med ristede løg har indtaget landet. Alligevel skal vi hele tiden anstrenge os for at finde endnu flere aftagere,« mener Dan Jørgensen.

Under eksportfremstødet følges han med en erhvervsdelegation med deltagere fra blandt andet Landbrug & Fødevarer og Dansk Industri. Håbet er, at et styrket samarbejde med de kinesiske og sydkoreanske myndigheder kan bane vejen for en øget eksport af danske fødevarer.

»Den høje økonomiske vækst i Kina og Sydkorea har skabt en voksende middelklasse, der er villig til at betale for kvalitet og fødevaresikkerhed. Det er netop det, vi kan levere,« siger Dan Jørgensen.

Det er velkendt, at forbrugere, som arbejder sig op i middelklassen, øger indkøbet af animalske fødevarer - herunder kød og mejerivarer. I Kinas tilfælde omfatter denne tendens flere hundrede millioner forbrugere, som på få år løftes op i middelklassen og får helt nye indkøbsmuligheder og madvaner. Kinas fødevareindustri og detailhandel har været ramt af en tilsyneladende endeløs række af fødevareskandaler, som har svækket befolkningens tillid til lokale produkter. Det har været med til at åbne markedet for importerede fødevarer fra blandt andet Danmark.

I særdeleshed de kinesiske børnefamilier - der typisk kun har et barn - er stærkt motiverede for at betale høje priser for at få sikre kvalitetsfødevarer.

Trods det meget store potentiale udgjorde værdien af den danske svinekødseksport til Kina kun 1,9 mia. kr. i 2013, mens mejerieksporten havde en værdi af 0,7 mia. kr. Tallene vidner om, at det kinesiske marked nok er stort og potentielt gigantisk, men det er også vanskeligt og præget af mange tekniske handelshindringer og bureaukrati.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.