Erhverv

Aktionærforening afholder OW Bunker-debat

Undrende aktionærer kan få svar på deres spørgsmål om konkursen. 2.400 har meldt sig i fælles erstatningssag.

Mange står sikkert tilbage med en undren om, hvordan det kunne gå så galt, at en tilsyneladende fremadstormende virksomhed som OW Bunker måtte begære sig konkurs fredag aften.

Aktionærer i den nordjyske oliehandelsvirksomhed får mulighed for at få svar på deres spørgsmål, når der tirsdag er en paneldebat om OW Bunker med Dansk Aktionærforening i Kolding.

Og mødet bliver sikkert godt besøgt, for det vælter ind med private aktionærer, der ønsker at tage del i en fælles erstatningssag. 1000 havde meldt sig i de første 24 timer efter krakket, og mandag aften er tallet nået 2400.

Efter aktionærernes egne oplysninger er tabene foreløbigt "på den pæne side af 100 millioner kroner."

- Det er en helt enorm opbakning og viser stor interesse for, at det er noget, vi skal gå videre med. De ønsker at få klarlagt, hvad det er, der er gået galt, nu hvor virksomheden er nedsmeltet på to centrale områder, siger Jens Møller Nielsen, direktør i Dansk Aktionærforening.

Da OW Bunker gik på børsen i marts fremhævede aktionærforeningen, at en investering i virksomhedens aktier krævede tillid til ledelsens risikostyring i forhold til både oliepriser og kreditter.

- Det er helt ufatteligt, at selskabet nu er nedsmeltet på netop disse to fronter på én gang. Derfor indbyder vi til en diskussion af, hvad der gik galt, og hvad vi som investorer må lære af skandalen, siger Jens Møller Nielsen.

Paneldebatten falder på en investordag, som Dansk Aktionærforening holder fire af om året. Tirsdag i sidste uge var der en tilsvarende dag i Aalborg, hvor administrerende direktør i OW Bunker, Jim Pedersen, meldte afbud.

- I tirsdags skulle Jim Pedersen være hovedtaler, men han meldte afbud med tre timers varsel. Dengang fik vi at vide, at det var på grund af sygdom, men nu kan vi regne ud, at der var noget andet i gære, siger Jens Møller Nielsen.

Omkring 20.000 private aktionærer investerede i OW Bunker ved selskabets børsnotering.

Konkursen skyldes dels den faldende pris på olie, som tvang virksomheden til at nedskrive forventningerne og angiveligt svindel i datterselskabet Dynamic Oil Trading i Singapore.

Finans følger mødet i Kolding.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.