Mærsk-regnskab mødt af aktiefald
Meldingerne fra A.P. Møller-Mærsk om forløbet af tredje kvartal bedømmes negativt af børsmarkedet.
Både A- og B-aktien falder. Efter godt ti minutters handel koster en A-aktie 12.590 kr. efter et fald på 3,1 pct., mens en B-aktie falder 3,2 pct. til 12.840 kr.
A.P. Møller-Mærsk kom ellers bedre ud af tredje kvartal af 2014, end analytikerne havde forudset målt på bundlinjen - nettoresultatet efter minoriteter.
Til gengæld var toplinjen og driften lidt under det ventede.
Forventningerne til hele året blev fastholdt på de store linjer.
Ritzau Finans