Erhverv

Koncern klar til at ansætte OW-folk

Bunker Holding har ligget vandret siden OW Bunkers kollaps - OW-ansatte i udlandet har gode chancer for job.

Skibe mangler brændstof og kan ikke sejle, fordi deres leverandør, OW Bunker, gik ned med flaget. Det har givet meget stor travlhed hos en anden af de danske globale virksomheder Bunker Holding Group med hovedsæde i Middelfart, men med 46 kontorer i 26 lande.

- Kunderne er strømmet til, jeg har ikke antallet, men vi har fokuseret på at hjælpe dem videre, der står uden brændstof til deres skibe, så de ikke kan sejle videre.

- Vi har også fokuseret på at forklare i branchen og de mange leverandører, at kollapset i OW Bunker ser vi absolut som en enkeltstående begivenhed. Der er ingen grund til panik i branchen, eller at den går i stå, siger administrerende direktør i Bunker Holding Group, Keld R. Demant, til Ritzau.

Bunker Holding Groups 46 kontorer i 26 lande verden over er ligeligt fordelt i Nord- og Sydamerika, Europa og Asien.

- Da vi er en global spiller på markedet, som betjener samme type kunder som OW Bunker, er det naturligt, at vi mærker OW-kollapset mere massivt. Vi er i de samme lande, hvor OW var aktive, og hvor kunderne havde aftaler med dem eller brugte dem. De kommer nu til os, siger Keld Demant.

Vil I kunne ansætte nogle af de OW-medarbejdere, som står uden job?

- Helt bestemt. De er faktisk kendt for at have rigtig dygtige og erfarne medarbejdere. Vi har bestemt en forventning om, at vi kan hjælpe dem videre, dels på grund af, at kunder strømmer til, dels på grund af øget aktivitet, svarer Keld Demant.

De tidligere OW Bunker-kunder, der henvender sig til Bunker Holding Group over stort set hele verden, er fra alle segmenter.

- Det er store danske rederier, det er udenlandske rederier og det er inden for hele segmentet af skibsfart med containerskibe, tankskibe, tørlastskibe og skibe, der sejler i offshoreindustrien, siger Keld R. Demant.

Direktøren har nærmest arbejdet i døgndrift den seneste uge.

- Siden det onsdag i sidste uge stod klart, hvor det bar hen med OW Bunker, har jeg ikke smidt mine ting fra mig eller slidt stolen ved middagsbordet. Det har været en meget travl periode, siger Keld R. Demant.

Efter OW Bunkers nedsmeltning er Bunker Holding Group nu krøbet op som verdens andenstørste leverandør af bunker til skibe og offshoreindustrien. Selskabet omsætter for 60 milliarder kroner årligt og beskæftiger 600 ansatte.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.