Sydbank sænker renten på indlån
Fra 16. december bliver det mindre attraktivt at have indlån stående i Sydbank, som med virkning fra den dag sænker indlånsrentesatserne på udvalgte produkter til privat- og erhvervskunder med op til 0,25 procentpoint.
- Renteændringen gennemføres med baggrund i Nationalbankens nedsættelse af indskudsbevisrenten pr. 5. september 2014 samt af forretningsmæssige årsager, skriver Sydbank i en meddelelse.
Rentenedsættelsen rammer blandt andet pensionsopsparingskonti, hvor den tilbudte rente ændres til 0,75 pct., hvis saldoen udgør minimum 250.000 kr.
Ritzau Finans