Erhverv

Hver fjerde medarbejder har afskaffet pauser

Hver fjerde dansker holder sjældent eller aldrig de pauser på jobbet, som de har krav på.

Artiklens øverste billede
Det bliver ofte til en frokost ved computeren for hver fjerde på det danske arbejdsmarked.

Det skriver Avisen.dk.

Det viser en ny måling, som analyseinstituttet Wilke har lavet for Avisen.dk.

20 procent svarer, at de sjældent holder pauser, mens knap fem procent svarer, at de aldrig tager et pusterum i form af en pause.

Og det er problematisk, mener en stress-forsker.

"Uden pauser lægger stress-belastningerne sig oven på hinanden. Det er uhensigtsmæssigt både for den enkelte og arbejdspladsen. Risikoen for sygefravær stiger, mens produktiviteten falder," siger Einar Baldvin Baldursson, der er lektor ved Aalborg Universitet til Avisen.dk.

Stress-forskeren fra Aalborg Universitet mener, at den nye måling er udtryk for en tendens.

"Pauser har været under pres længe. Flere ledere mener ikke, at pauser er noget, der skal holdes. Men de stress-problemer, som pauserne skal løse, er større end nogensinde før," siger han.

Thomas Milsted har skrevet flere bøger om stress. Ifølge forfatteren er der en kultur på flere danske arbejdspladser, hvor det at hive stikket er decideret flovt.

Pauser har været under pres længe. Flere ledere mener ikke, at pauser er noget, der skal holdes

Einar Baldvin Baldursson, lektor, Aalborg Universitet

"Hvis mange på en arbejdsplads ikke holder for eksempel frokostpause, kan dem, der gør, komme til at føle, at det er lidt tarveligt. Hvis ingen pause er normen, bliver det pinligt ikke at følge den," siger han til Avisen.dk.

At have krav på pauser er langt fra nok til rent faktisk af holde dem, lyder det fra forfatteren til blandt andet "Stress-fri gennem krisen".

Og noget tyder på, at tendensen er stigende.

For få dage siden offentliggjorde Dansk Sygeplejeråd en undersøgelse, der viser, at 24 procent af over 1.000 sygeplejersker ofte eller altid springer frokosten over, fordi der er for meget at lave. For to år siden var tallet 22 procent.

"Sygeplejersker har mange bolde i luften og mange menneskelige kontakter, de skal forholde sig til i det daglige. Det er ret krævende, men de manglende pauser betyder et dyk i koncentrationen og dermed større risiko for fejl. I sidste ende kan de manglende pauser gå ud over patienternes sikkerhed," siger Dorte Steenberg, der er næstformand i Dansk Sygeplejeråd til Avisen.dk.

Regionerne, der er sygeplejerskernes arbejdsgivere, synes, at det er bekymrende, at en fjerdedel føler sig nødsaget til at springe frokosten over.

"Sygeplejersker har betalt frokost. Derfor skal de stå til rådighed, hvis der sker noget akut. Men det må ikke være normalen, at de fravælger frokostpausen," siger Anne Ehrenreich (V), der er næstformand i Danske Regioners sundhedsudvalg til Avisen.dk.

Hun vil have ledelsen på det enkelte sygehus til at gribe ind.

"Det er ledelsen derude, der skal håndtere det. Hvis det ikke er muligt, må vi politikere blande os. Det er uheldigt, at så mange sygeplejersker ikke får en pause," siger Anne Ehrenreich til Avisen.dk.

Kilde: Avisen.dk

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.