SAS indgår aftale med Statoil
SAS har indgået en aftale med Statoil, således at flyselskabet fremover skal flyve med biobrændstof fra Oslo Lufthavn.
Det fremgår af en selskabsmeddelelse onsdag eftermiddag.
- SAS har i over ti år arbejdet på at fremskynde kommercialiseringen af vedvarende brændstoffer, så denne aftale er et vigtigt skridt mod konkrete initiativer for bæredygtig luftfart, siger SAS' koncernchef Rickard Gustafson i meddelelsen.
SAS har en ambition om at bruge biobrændstof i et endnu større omfang i fremtiden, og selskabet har tidligere meddelt, at selskabet har påbegyndt brugen af biobrændstof i lufthavnene i Trondheim og Arlanda i Stockholm.
Ritzau Finans