Staples indfrier forventninger
Amerikanske Staples, der er leverandør af kontorprodukter, har offentliggjort et regnskab, der ramte analytikernes forventninger.
Omsætningen blev på 5,96 mia. dollar, hvor analytikerne havde forventet en omsætning på 5,94 mia. dollar. Indtjeningen per aktie endte på 37 cents, hvilket var på linje med de initiale forventninger.
- Vi er ved at opbygge et momentum, som vil genopfinde Staples, siger Ron Sargent, der er bestyrelsesformand.
Selskabets aktiekurs er faldet 20 pct. siden begyndelsen af året, men S&P indekset er steget 11 pct. Selskabets omsætning har været faldende i de sidste syv kvartaler, som følge af tab af kunder til onlineforhandlere.
For 4. kvartal forventer selskabet at salget reduceres i forhold til det sammenlignelige kvartal i 2013. Selskabet forventer en indtjening per aktie i niveauet 0,27-0,32 dollar, hvor analytikerne i gennemsnit havde ventet en 0,31 dollar.
Aktiefokus