Erhverv

FOA: Forældres nødråb skal høres i overenskomster

Både politikere, fagforeninger og arbejdsgivere skal hjælpe de pressede børnefamilier, mener FOA's formand, Dennis Kristensen, før forårets overenskomster.

Artiklens øverste billede
Forbundsformand Dennis Kristensen, FOA.

Bedre forhold for pressede børnefamilier bliver et krav ved forårets overenskomstforhandlinger.

Det siger Dennis Kristensen, formand for FOA - forbundet af offentlige ansatte.

I Politiken kræver forældreorganisationer politisk handling. Debatten er vigtig, mener Dennis Kristensen.

- Vi er lige nu ved at formulere krav til overenskomsterne, og om en månedstid ved vi nøjagtig, hvad vi vil kræve, siger han.

FOA og andre fagforbund drøfter barsel og mere frihed til omsorg for børn og ældre. Især de 25-45-årige er stærkt presset med både børn og forældre, mener Dennis Kristensen.

- Dagsordenerne støder frontalt sammen. Det ene øjeblik skal vi øge den danske effektivitet og produktivitet, og det næste øjeblik siger vi, at børnefamilierne også skal tage sig af deres børn og ikke bare koncentrere sig om deres egen karriere, siger han.

Klassisk laves familiepolitik som barselsorlov ved at kombinere lovgivning og overenskomster.

- Og det er også den måde, man fremover skal håndtere det stærkt stigende pres på børnefamilierne, siger Dennis Kristensen.

Danske Regioner erkender som offentlige arbejdsgivere, at børnefamilier føler sig presset, siger forhandlingsdirektør Signe Friberg.

- Samtidig er vi grundlæggende til for patienterne - og de har for eksempel også brug for behandling i ulvetimen eller på andre tidspunkter, hvor det ellers havde været rart med mor eller far til at tage fra med de hjemlige opgaver, siger Signe Friberg.

Børnefamilierne må gøre op med sig selv, om familien eller jobbet er vigtigst, siger Venstres børne- og familieordfører, Tina Nedergaard.

- Forældrene må tage sig sammen og leve op til det kæmpestore ansvar, det er at have børn, siger hun til Politiken.

For De Konservative er økonomien væsentlig for at hjælpe stressede børnefamilier.

- Ved at sænke skatten og hæve bundfradraget kan familierne beholde flere af pengene og træffe flere valg - nedsat tid, hjælp i hjemmet eller pasning, fordi man er økonomisk uafhængig, siger politisk ordfører Mai Mercado.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.