Erhverv

Banker åbner pengekassen for OW Bunker

Kuratorerne i OW Bunker indgik tirsdag en vigtig aftale med de banker, der har penge i klemme. Nu kan undersøgelserne af konkursen fortsætte.

Artiklens øverste billede
Kuratorerne i OW Bunker - Pernille Bigaard fra Plesner (billedet) og John Sommer Schmidt fra Gorrissen Federspiel har fået bankerne til at finansiere det fortsatte arbejde i konkursboet.

De advokater, som er sat til at rydde op i OW Bunker, fik lidt af et gennembrud tirsdag aften.

Efter lange forhandlinger lykkedes det ifølge Finans' oplysninger at indgå en aftale med det bankkonsortium med hollandske ING i spidsen, der har penge til gode i OW Bunker.

Aftalen betyder, at bankerne stiller midler til rådighed, så advokaterne kan fortsætte arbejdet med at jagte aktiver og ansvarlige for konkursen. Udover at finansiere de to kuratorer, Pernille Bigaard fra Plesner og John Sommer Schmidt fra Gorrissen Federspiel, og deres hold af advokater, indebærer aftalen ifølge Finans' oplysninger også, at det er muligt for konkursadvokaterne at beholde 12 tidligere OW Bunker-ansatte på lønningslisten. De hjælper kuratorerne med at udrede forholdene i det konkursramte selskab.

»Det her er en vigtig aftale, som skaber den ro, der skal til. Og som betyder, at kuratorernes arbejde kan gå over i den næste fase,« siger en centralt placeret kilde.

Kort før OW Bunker gik ned, havde selskabet trukket knap 4 mia. kr. på sine bankkreditter, og derfor har bankerne en naturlig interesse i at kuratorerne fortsætter jagten på aktiver. Derudover havde OW Bunker gæld til leverandører på 5 mia. kr.

Ifølge Finans' oplysninger har kuratorerne allerede afdækket, at der udover de af bankerne pantsatte værdier er en del ikke-pantsatte værdier. Aftalen med bankerne betyder, at kuratorerne også kan arbejde på at få dem inddrevet - og da de ikke er pantsatte, kan de bruges til andre undersøgelser. Bl.a. at afdække, om der er foregået kriminelle handlinger i OW Bunker før konkursen, og om der er basis for at foretage politianmeldelser.

Hollandske ING står i spidsen for bankkonsortiet, der tæller en stribe andre banker bl.a. Danske Bank, Nordea og Rabobank. ING meddeler, at banken ikke vil kommentere Finans' oplysninger. Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra Danske Bank eller Nordea.

Udover aftalen med bankerne er kuratorerne i dialog med pensionskæmperne ATP og PFA, som havde investeret i OW Bunker, og som vil have undersøgt en række forhold med henblik på at vurdere grundlaget for en erstatningssag.

Denne artikel er en oplåst abonnementsartikel. Ønsker du fuld adgang til alle øvrige artikler i Finans’ abonnementsunivers, kan du helt uforpligtende få 40 dages gratis adgang ved at klikke her.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.