Erhverv

Nyborg Strand opgiver Best Western

I stedet satses kræfterne på de nære samarbejdspartnere.

Farvel til Best Western-samarbejdet og goddag til en fremtid på egne ben.

Det er beslutningen hos det kendte konferencecenter Nyborg Strand, der med virkning fra årsskiftet forlader Best Western-samarbejdet.

»Vi har været med, siden Best Western etablerede sig i Danmark for 32 år siden. Men nu nedlægges Best Western Danmark for at blive en del af Best Western Scandinavia, og vi kan ikke rigtig se vores rolle i den nye organisation.

Derfor træder vi nu ud af samarbejdet for at stå på egne ben,« fortæller Poul Jacobsen, der er direktør for Nyborg Strand.

Han tilføjer, at der ikke er planer om at træde ind i et andet kædesamarbejde i stedet for Best Western.

»Vi har været glade for samarbejdet i 32 år. Men nu satser vi på vores kerneforretning med fokus på lokale og regionale samarbejdspartnere. Det gælder regionssamarbejdet Inspiring Denmark, kommunalsamarbejdet Udvikling Fyn og lokalsamarbejdet Destination Nyborg,« siger Poul Jacobsen.

»Vi har 426 værelser, og de 15 var med i Best Western-samarbejdet, mens de resterende er afsat til vores kursus- og konferencefaciliteter. Nu koncentrerer vi os om brandet Nyborg Strand og bruger kræfterne på at holde det i toppen blandt landets bedste konferencesteder. Vi koncentrerer os om at være "Hele Danmarks mødested". 84 pct. af vores omsætning ligger på kurser og konferencer,« forklarer Poul Jacobsen.

Best Western-kæden blev skabt i USA i 1946 og har nu flere end 4.000 hoteller i 90 lande.

Nyborg Strand har 150 medarbejdere, 750 senge og konferencefaciliteter op til 1.000 personer. Hotellet har 30 konferencelokaler og besøges af 275.000 gæster om året.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.