Erhverv

Moody's løfter Danske Bank et trin

Kreditvurderingsbureauet Moody's hæver sin vurdering af Danske Bank. Det skyldes bl.a. en støt forbedret indtjening og en mindsket risikoeksponering.

Artiklens øverste billede
Kreditvurderingsinstituttet Moody's rykker Danske Bank en tak op ad skalaen.

Det går tilsyneladende bedre for Danmarks største bank, mener det amerikanske kreditvurderingsinstitut Moody's.

Torsdag aften løftede bureauet sin vurdering af Danske Banks langsigtede gæld et enkelt trin fra Baa1 til A3, den syvendehøjeste rating i Moody's karakterbog.

Danske Bank har over de seneste år, og særligt de seneste fem kvartaler, forbedret sin indtjening, begrunder Moody's først og fremmest. Det skyldes især, at banken har mindsket sine tab på udlån, der nu er på niveau med andre nordiske storbanker.

Desuden har banken markant sænket sin kreditrisiko i ikke-kerneaktiviteter, altså især koncernens irske forretninger, reduceret sin risiko i Realkredit Danmark og stabiliseret driften i Danmark, der er Danske Banks hovedmarked. 

»Vi er tilfredse med, at Moody’s anerkender den kontinuerlige forbedring, der er sket i Danske Banks udvikling. Med opgraderingen fra Standard & Poor’s i april og denne udmelding fra Moody’s er vi et skridt videre i opfyldelsen af vores strategiske målsætning om at forbedre vores ratings,« siger økonomidirektør Henrik Ramlau-Hansen i en meddelelse fra Danske Bank.

Samtidig hæver Moody's et af de underliggende parametre, der er en del af kreditvurderingen, den såkaldte baseline credit assessment (BCA), der er hævet et nøk fra baa2 til baa1.

Det afspejler, at Danske Bank med sin tilstedeværelse i Danmark, Irland, Finland, Sverige og Norge, har en bred udlånsportefølje og stabilt indtjenende forretning af en betydelig størrelse, skriver Moody's.

Samtidig peger Moody's dog også på fire problemfelter, der gør, at Danske Bank ikke når en højere rating: Storbankens evne til at opbygge kapital og absorbere chock i indtjeningen er noget ringere end konkurrenternes. Desuden er der stadig risiko forbundet med afviklingen af bankens ikke-kerneaktiviteter, den danske vækst er lav, og der er relativt høje udsving i indtjeningen i Danske Banks Corporation & Institutions-division.

Disse risikofaktorer er dog generelt nedadgående, afrunder Moody's, der samlet set ser Danske Bank i en positiv udvikling.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.