Erhverv

Shop-amok-dag: Så meget kan du spare

Detailhandlen lover store besparelser, hvis man kaster sig ud i butikkerne i dag.

Artiklens øverste billede
Hvis det går som butikkerne håber, vil der være masser af kunder i dag. Uagtet om der er finale i Vild med Dans, som Coop har brugt som et af argumenterne for ikke at hoppe med på Black Friday.

Kalenderen siger stadig november, men fredag vil mest af alt minde om en panisk juleindkøbsdag i mange danske forretninger.

Det amerikanske indkøbsfænomen 'Black Friday' vinder nemlig større og støre indpas i den danske detailhandel. Dagen, der er verdens største udsalgsdag, falder altid på den første fredag efter Thanksgiving, og den markeres ved, at forretninger sætter varerne ekstra meget ned.

Også danske butikker er i stigende grad begyndt at markere dagen med slagtilbud og udvidede åbningstider. Eksempelvis lover Danmarks tre største indkøbscentre, Field's, Rosengårdcentret og Bruuns Galleri, besparelser på op til 75 procent. Det samme gælder butikskæder som Elgiganten og Bilka, der begge garanterer chokpriser og vanvittige tilbud både i forretningerne og på nettet.

Og danske forbrugere kan godt begynde at vænne sig til Black Friday. Fænomenet er kommet til Danmark for at blive, forklarer Mette Katrine Thorhauge, der er politisk konsulent hos Dansk Erhverv.

- Sidste år var det som om, at folk fik øjnene op for det, og i år er der flere, der er bevidste om det. Vi ved fra vores medlemmer, at der er mange flere, der begynder at køre med særlige tilbud og forskellige begivenheder, så vi har en helt klar forventning om, at det bliver større i år, siger hun til Newspaq.

En spritny opgørelse fra erhvervsorganisationen viser, at Nets sidste år registrerede 20 procent flere dankorttransaktioner på lige præcis Black Friday i forhold til sammenlignelige dage. Det stemmer ifølge Mette Katrine Thorhauge godt overens med meldingerne fra forretningerne om, at de den dag havde "et markant ekstrasalg".

Man behøver dog ikke at nærme sig butikker med lange køer af ivrige tilbudsjægere for at nyde godt af dagen. Som dansk forbruger kan du handle fra sofaen hos en lang række internationale netbutikker, der også markerer dagen. Blandt andet kan du på Amazon spare op til 80 procent, ligesom online tøjforhandleren Asos giver op til 70 procents rabat på udvalgte varer.

Også danske netbutikker begynder at følge trop. Det vurderer Henrik Theil, der er kommunikationschef i Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH).

- Om alle netbutikker herhjemme vil gå med på det, handler mest af alt om konkurrencesituationen. Det kræver nogle muskler, og at man har ressourcerne til at gå ind i den kamp. Alt tyder dog på, at vi vil se det mere fremover. Vi tror på, at det vokser, og at det kan blive stort, siger han til Newspaq.

FDIH forventer i næste uge at kunne sætte tal på, hvad Black Friday har betydet for den danske internethandel.

En række danske butikskæder starter Black Friday på deres hjemmeside natten til fredag klokken 00:00. Herefter går det løs i de fysiske forretninger, hvor de bedste tilbud oftest er at finde i se sidste timer af åbningstiden.

Kilde: Newspaq

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.