Kæmpe ejendomsbryllup på vej i Tyskland
To børsnoterede tyske ejendomsselskaber kan være på vej mod en fusion, der, hvis den går igennem, vil skabe Tysklands største ejendomsselskab inden for beboelse.
Det skriver Bloomberg News.
Det er selskabet Deutsche Annington, der har budt på branchekollegaen Gagfah.
Begge selskaber investerer i beboelsesejendomme og lejer lejligheder ud.
Annington byder fem Annington-aktier plus 122,52 euro i kontanter for 14 Gagfah-aktier, hvilket ifølge Bloomberg værdisætter Gagfah til 18 euro pr. aktie, svarende til en præmie på 16,1 pct.i forhold til fredagens lukkekurs.
Annington kræver, at mindst halvdelen af Gagfahs aktionærer accepterer tilbuddet for at gennemføre det. Gagfahs bestyrelse anbefaler tilbuddet.
Ritzau Finans