Erhverv

Olieprisen gør verden vildere for erhvervslivet

Den faldende oliepris mindsker stabiliteten i en række lande og tilfører dermed flere geopolitiske spændinger, som de danske virksomheder skal håndtere.

Artiklens øverste billede
Den faldende oliepris presser de russiske offentlige kasser. I Moskva blev der i slutningen af november protesteret mod lukningen af 98 hospitaler.

Tusindvis af læger og sygeplejersker gik for nylig på gaden i protest mod dybe nedskæringer i budgettet i Moskva, hvor 98 hospitaler nedlægges.

I disse dage begynder kilder i den russiske centralbank at indrømme, at der er en vis panik i den russiske banksektor.

Det er formentlig blot en forsmag på, hvad der venter, efterhånden som de lave oliepriser slår hul i statskasserne.

Det forudser flere analytikere. Dermed advarer de også danske virksomheder om, at de skal forberede sig grundigt på mere geopolitisk uro.

»Geopolitisk øger det spændingerne, når olieprisen bliver presset så langt ned,« vurderer Jon Abakka, analytiker i Handelsbanken.

»Flere af de største olieproducerende lande har holdt demokratibevægelserne nede med diverse subsidier og velfærdsydelser. Men nu er statsbudgetterne presset både af den generelt lave vækst og af en faldende oliepris, og dermed kan de ikke fastholde velfærdsniveauet. De kan få sværere ved at tæmme utilfredsheden. Dermed kan den lave oliepris være med til yderligere at destabilisere de pågældende lande,« siger Jon Abakka.

Olieprisen toppede senest i 115 dollar per tønde Nordsø-olie i juni i år og har siden været i frit fald og koster nu lige omkring 70 dollar.

I oliestater som Venezuela og Iran skal den et stykke over 100 dollar, før budgettet hænger sammen, og nogenlunde samme niveau er Ruslands udgiftsniveau på. De sidder altså lige nu og iagttager deres indtægter rasle ned i faretruende tempo. Saudi-Arabien har også balance omkring 100 dollar, men har reserver til at tåle den lave pris.

Især Iran og Rusland bekymrer.

»Blandt de førende energiproducenter kæmper både Rusland og Iran med det kombinerede pres fra vestlige sanktioner og betydeligt lave oliepriser. Denne byrde presser ikke blot deres vækstudsigter; den rejser potentielt også bekymringer om den indenlandske politiske stabilitet, geopolitiske strategi og de økonomiske politiske muligheder i lyset af disse modvinde,« vurderer Tina Fordham, global politisk analyser hos investeringsbanken Citi.

Denne artikel er en oplåst abonnementsartikel. Ønsker du fuld adgang til alle øvrige artikler i Finans’ abonnementsunivers, kan du helt uforpligtende få 40 dages gratis adgang ved at klikke her.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.