Erhverv

Grafik: Sådan stoppes taxikaos ved Københavns Lufthavn

Taxiselskaber kan få eneret på at samle passagerer op i Københavns Lufthavn for 17 mio. kr. om året.

Fremover vil ét eller flere af hovedstadens taxaselskaber få eneret på at samle passagerer op i Københavns Lufthavn.

Lufthavnen vil indføre et nyt bomsystem for taxaerne, og det skal finansieres ved at sende lufthavnens taxiture i udbud, siger lufthavnens passagerchef, Marie-Louise Lotz.

- Målet for lufthavnen er at skaffe mere plads og gøre klar til fremtidens vækst. De taxi-selskaber, der vinder udbuddet, kan fortsat hente kunder i lufthavnen.

- De andre selskaber kan sætte kunder af, men de kan ikke optage kunder herude, med mindre de er bestilt, siger Marie-Louise Lotz.

Ifølge lufthavnen er behovet for det nye taxisystem opstået, fordi der alt for ofte er lange taxikøer foran lufthavnens terminaler, parkeringshuse, biludlejning og på lufthavnens mest befærdede vej, Ellehammervej.

De mange ventende taxier generer den øvrige trafik og gør det uoverskueligt for passagerne at finde frem til en hyrevogn, lyder det fra lufthavnen.

Prisen for udbuddet bliver 17 millioner kroner om året, som dækker drift og etablering af systemet. Om prisen for passagererne senere vil stige, er op til taxibranchen, lyder det fra Københavns Lufthavn.

- Kontrakten har en værdi af 650 millioner over tre år og en årlig omkostning på 17 millioner kroner. Vi blander os ikke i, hvordan det selskab vil forvalte omkostningen, siger Marie-Louise Lotz.

Københavns Lufthavne A/S kommer ikke til at tjene penge på udbuddet eller det nye system.

Med udsigt til endnu flere passagerer i lufthavnen de kommende år øges behovet for at få bedre styr på taxierne. Lufthavnen venter, at der er brug for 50.000 flere taxiture om året i de kommende år.

- Kunderne skal fremover gå den samme vej og stå det samme sted for at få en taxi. Men vi ønsker, at kunderne vil komme til at opleve, at det bliver langt mere smidigt at få en taxi, fordi de holder klar og er parate, siger Marie-Louise Lotz.

- Det kan vi planlægge med det nye system, tilføjer hun.

Systemet - kaldet Taxi Management System - er baseret på et Brobizz-koncept, hvor bomme, et prognoseværktøj og et taxidepot skal sørge for, at der er præcis de taxier, som der er brug for.

I stedet for, at taxaerne skal holde i kø foran lufthavnen, bliver der indrettet et nyt område for taxierne ved Hotel Hilton. Med hjælp fra systemet kan taxierne dirigeres frem og tilbage efter behov.

Ritzau

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.