Erhverv

Bank: Find en partner, hvis du vil købe en gård

Landbrugschef i Nordea mener, at det bliver sværere at eje hele sin landbrugsbedrift selv i fremtiden.

Artiklens øverste billede
Landbrugschef i Nordea, Søren Porsbjerg, mener, at man er nødt til at nytænke etableringsformerne inden for landbrug, så nye landmænd kan få finansieret deres egen gård.

Over 80 pct. af det danske landbrug er selvejet. Det vil sige, at landmanden ejer gården 100 pct. selv. Den virkelighed mener Søren Porsbjerg, landbrugschef i Nordea, at der kan blive vendt op og ned på.

Der har i de seneste år været større udsving i udbyttet i det danske landbrug, og det stiller nogle større krav til landmænd, der gerne vil købe deres egen bedrift.

»Jo større udsving, der er, jo større en buffer skal man have. Det vil sige, at en køber skal stille med en stor egenkapital, når han vil købe en bedrift. De penge har en ung landmand meget vanskeligt ved selv at at skaffe. Derfor skal pengene komme et andet sted fra,« siger Søren Porsbjerg.

Derfor tror han, at det bliver nødvendigt at forholde sig anderledes til etableringssituationen i fremtiden, så landbrugene i mindre grad er selvejet, som vi kender det i dag.

Hvem skal så finansiere landmænd, der vil købe deres egen bedrift? Søren Porsbjerg tror, at det i høj grad bliver den sælgende landmænd, som skal lægge nogle af pengene.

»Når en landmand skal sælge sin bedrift, kan han blive nødt til at lade noget af sin egenkapital stå til den nye ejer. Det kan være prisen for at kunne sælge. På den måde vil sælgeren stadig have penge i virksomheden, og køberen kan få resten af købet finansieret,« siger Søren Porsbjerg.

Når jeg skal budgettere med en svinepris på 9 kr., kan jeg ligeså godt godt være ærlig og sige, at det kan jeg ikke forrente en nyindkøbt ejendom til. Hvad gør jeg så?

Martin Krusborg, landmand.

AP Pension er også begyndt at investere i landbrug, hvor man i år har investeret omkring 300 mio. kr. I alt har AP Pension sat 600 mio. kr. af til at investere i landbrug.

Søren Porsbjerg kan også se det som en fordel, at der kommer penge fra flere landmænd ind i en bedrift, så der er andre end køberen, som ønsker, at det bliver en succes.

»Hvis man etablerer sig på den måde, hvor man også kan få en bestyrelse ind med andre ressourcestærke landmænd og investorer, kan det give den nye landmand et rigtig godt medspil. Den erfaring, som bestyrelsen har, kan komme hele bedriften til gavn,« siger Søren Porsbjerg.

Et af problemerne for nye landmænd lige er også, at det er svært at tjene penge i dansk landbrug i øjeblikket. Det skyldes bl.a. Ruslands boykot af fødevarer fra EU. Boykotten har sendt priserne nedad.

I torsdags holdt landbrugsforeningen Patriotisk Selskab en konference, hvor banker, landmænd og rådgivere diskuterede landbrugets økonomiske situation.

Til konferencen var Martin Krusborg, der i dag arbejder som landmand, og han vil gerne købe sit eget landbrug. Han vil gerne være svineproducent, men den nuværende situation i Rusland gør, at man forventer at kunne få 9 kr. pr. kilo svin i 2015.

Det koster cirka knap 10 kr. at producere et kilo svinekød, og derfor tror Martin Krusborg, at det bliver mere end svært at overbevise banken om, at man skal låne ham penge.

»Når jeg skal budgettere med en svinepris på 9 kr., kan jeg ligeså godt godt være ærlig og sige, at det kan jeg ikke forrente en nyindkøbt ejendom til. Hvad gør jeg så?,« spørger Martin Krusborg.

Det er netop sådan en situation, hvor det bliver vanskeligt at få finansieret et lån, fordi udsigten til at tjene penge er dårlig samtidig med, at banken stiller store krav til en opsparing.

Hos Patriotisk Selskab, som bl.a. er rådgiver for Martin Krusborg, mener chefkonsulent, Thomas Skøtt, at der fortsat vil være klart flest selvejede landbrug.

»Der er næsten ingen landbrug, som ikke er selvejede i dag. Derfor kommer der nok flere, hvor der er investorer inde over. Jeg mener, at det er for tidligt at sige, hvorvidt der kommer et markant skifte i det,« siger Thomas Skøtt.

Han erkender dog, at det er et problem for nye landmænd, som vil købe deres egen bedrift, at bankerne kræver, at landmændene selv har 20-30 pct. af pengene til købet i forvejen.

Derfor er han enig med Søren Porsbjerg i, at landmænd, der vil sælge deres bedrift, kan blive nødt til at lade nogle af pengene stå i virksomheden, hvis de vil have en ordenlig pris.

»Jeg tror, at vi kommer til at se mere sælgerfinansiering fremadrettet, hvis sælgerne skal fra deres bedrifter med en fornuftig pose penge. Det er noget, som vi har set tidligere, men det er bestemt blevet aktuelt igen,« siger Thomas Skøtt.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.