Erhverv

Dansk vindeventyr kan vente i Tyrkiet

Tyrkiet vil øge andelen af vedvarende energi til 30 pct. og tidoble mængden af vindenergi frem mod 2030. Det kan blive begyndelsen til et dansk vindeventyr, mener klimaministeren.

Artiklens øverste billede
Rasmus Helveg Petersen var i Tyrkiet den 4.-6. november 2014 som led i opfølgningen på regeringens vækststrategi for Tyrkiet, der har til formål at øge den danske vareeksport til landet med 50 pct. i peroden 2012-2016. Foto: Cihan Kirman

Den danske vindindustri har fået serveret en turkish delight. Tyrkiet vil øge andelen af vedvarende energi til 30 pct. og tidoble mængden af vindenergi frem mod 2023. For at nå målsætningen forventes det, at Tyrkiet investerer 750 mia. kr. i vedvarende energi frem mod 2023. Det kan give danske vindmølleproducenter vind i sejlene, mener klima-, energi-, og bygningminister Rasmus Helveg Petersen (R).

»Det her kan blive startskuddet til et dansk vindeventyr i Tyrkiet. Danske virksomheder inden for særligt vindenergi har alle kort på hånden for at kunne udnytte de eksportmuligheder, der opstår i kølvandet på Tyrkiets ambitiøse satsning på vedvarende energi,« siger Rasmus Helveg Petersen.

»Der er ingen tvivl om, at den satsning, som tyrkerne ligger op til, er meget interessant. Det er dog lidt for tidligt at sige, om den bliver fuldt udmøntet, men de arbejder på visionen. Det giver nogle muligheder for danske virksomheder, som for en dels vedkommende allerede har kunder i Tyrkiet. Jeg forventer et positivt afsæt,« siger Jan Hylleberg.

Ansætter vækstrådgiver

Jan Hylleberg vurderer, at hvis Tyrkiets ambitiøse visioner indfries, vil markedet være stort nok til også at understøtte lokale producenter af delkomponenter. Han påpeger samtidig, man fra industriens side hele tiden arbejder på at optimere mulighederne for eksport til regionen.

»Dels er de danske virksomheder i stort omfang aktive på det tyrkiske marked. Og dels har vi løbende dialog med vores tyrkiske kolleger, om hvad der skal til for at forbedre produkter og procedurer og forbedre relationerne mellem de danske og tyrkiske aktører,« siger Jan Hylleberg.

Den danske regering arbejder med flere tiltag for at sikre den danske eksport af energiteknologi. Bl.a. ansætter Danmark nu 17 vækstrådgivere på udvalgte markeder rundt omkring i verden. En bliver ansat i Tyrkiet.

Vi ansætter en vækstrådgiver på den danske ambassade i Ankara, som skal skabe de rette kontakter.

Rasmus Helveg Petersen, klima-, energi-, og bygningsminister

»Det er ganske vigtigt for danske virksomheder at have en mand på jorden, som er tolk til det tyrkiske marked, og det er i den kapacitet, vækstrådgiveren ansættes. Vedkommende skal sørge for at få virksomheder ind på markedet. Det er en energispecialisering af den danske ambassade, der sikrer, at vi kommer helt ud i hjørnerne.«

En logisk slutning

Tyrkiet importerer knap 75 pct. af landets samlede energiforbrug fra lande som Rusland og Iran og forventer en fordobling af energiforbruget i det kommende årti.

Tyrkiet har ikke selv olie- og gasressourcer af betydning, hvilket i sig selv er problematisk, men i endnu højere bliver en udfordring, fordi Tyrkiet er en vækstøkonomi.

Den tyrkiske regering har forsyningssikkerhed højt på dagsordenen og har derfor bl.a. sat sig ambitiøse mål for udbygningen af den vedvarende energi.

Det forklarer Daniella Kuzmanovic, der er Tyrkiet-kender og lektor ved Københavns Universitet, i en mail sendt fra USA.

»Foruden en sikring af olie og gasforsyningen har Tyrkiet fremskredne planer om to atomkraftværker – et, russerne skal bygge, og et, japanerne skal bygge – og er desuden meget optaget af udnyttelsen af vandenergi. Alle former for alternative energikilder får dog opmærksomhed, herunder også vindenergi. Igen er dette led i strategien om forsyningssikkerhed, idet man ikke har egne olie- og gasressourcer, og alle bidrag udforskes,« skriver Daniella Kuzmanovic.

Ministeren talte bl.a. ved en konference om vindenergi arrangeret af den tyrkiske vindmølleindustri (TÜREB) og besøgte vindmølleparker opført af Vestas og Siemens. Foto: Cihan Kirman

Rasmus Helveg Petersen mener også, at det er helt åbenlyst, at Tyrkiet satser på vedvarende energi set i lyset af landets store energiimport.

»Sikkerhedsmæssigt og økonomisk giver det mening for dem, men de har også stor respekt for det klimatiske, så det er en ganske logisk slutning for dem,« siger Rasmus Helveg Petersen.

Mere end almindelig jysk

I 2013 installerede Tyrkiet lige under 1000 MW vindkraft og danske producenter med Vestas og Siemens i spidsen landede 66 pct. af kontrakterne. Frem mod 2023 vil tyrkerne øge vindkapaciteten med 20.000 MW.

Administrerende direktør i Vindmølleindustrien Jan Hylleberg mener, at danske virksomheder allerede har en god postion i regionen og dermed forudsætning for at fortsætte med at sikre sig kontrakter, men forklarer, at der er nogle udfordringer på det tyrkiske marked.

Det giver som udgangspunkt altid en fordel at være etableret, når man bevæger sig ind i så stor en udbygning.

Rasmus Helveg Petersen, klima-, energi-, og bygningsminister

Rasmus Helveg Petersen medgiver, at der naturligvis er udfordringer på det tyrkiske marked, men han er optimistisk på danske vindmølleproducenters vegne.

»Der er en masse udfordringer, men tyrkerne er i gang med en rivende udvikling med store vækstrater og deraf afledt behov for energi. Og set i det lys giver vindmøller en særlig konkurrencefordel, fordi de er hurtige at sætte op. Tyrkerne kommer til at tage teknologien til sig i stor stil. Og når danske virksomheder vinder så mange kontrakter, som de gør, så skal man være mere end almindelig jysk for at mene, at de ikke kan blive en del af denne satsning,« siger Rasmus Helveg Petersen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.