Forbrugerne dumper tv-pakker, telefoni - og kød
Tv-abonnementer, telefoni og kød er blandt de markeder, der scorer dårligst hos forbrugerne i en ny analyse. Se listen her.
Det kan være svært at tegne et nyt tv- eller mobilabonnement, tjekke sine bankydelser eller finde et godt tilbud på en forsikring. Og lige så svært er det at have tillid til det kød, man køber i supermarkedets køledisk.
I en ny analyse har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bedt forbrugerne vurdere 50 danske forbrugsmarkeder på tillid, gennemsigtighed og markedets opfyldelse af forventninger.
De markeder, der scorer dårligst, er:
’Tv-abonnementer’, ’mobiltelefoni’, ’internet’, ’kød’, ’banker’, ’fastnettelefoni’, ’brugte biler’ og ’ejendomsmæglere’.
De markeder, der topper listen, er:
’Kultur og underholdning’, ’benzin og diesel’, ’fitness og idrætsklubber’, ’mælkeprodukter’, ’underholdningsprodukter’ samt ’bøger, magasiner og aviser’.
Forbrugsmarkederne kan opdeles i produktmarkeder, hvor forbrugerne køber en konkret vare som f.eks. en radio, og servicemarkeder, hvor forbrugerne f.eks. køber en klipning eller forsikring.
Analysen fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser, at servicemarkederne klarer sig markant dårligere end produktmarkederne på gennemsigtighed og forventning, mens produktmarkederne scorer dårligere på tillid.
Ser man udelukkende på gennemsigtighed, har forbrugerne størst fidus til markedet for benzin og diesel, mens elmarkedet klarer sig dårligst. Størst tillid har forbrugerne til markedet for kultur og underholdning, mens markedet for kød og brugte biler har sværest ved at vinde forbrugernes tillid.
At markedet for kød ligger dårligt i analysen tilskrives den megen negative omtale, som har gennemsyret markedet i både 2012 og 2013.
Benzin og diesel er det marked, som bedst opfylder forbrugernes forventninger, mens posten er dårligst til det, ifølge analysen.
Som følge af den nye analyse har den offentlige forbrugerportal forbrug.dk lanceret et tema, hvor forbrugerne kan få gode råd til, hvordan de overkommer udfordringerne på ti særligt komplekse markeder.
»Vi råder generelt forbrugerne til at sætte sig grundigt ind i et marked, før de køber. Både for deres egen og for samfundets skyld. Forbrugere, som bevidst går efter at få det bedste til prisen, tilskynder virksomhederne til at tilbyde høj kvalitet til lave priser og til at udvikle nyt,« siger direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Agnete Gersing.
Hun peger på, at især servicemarkederne, hvor forbrugerne køber en ydelse eller et abonnement, volder problemer. Forbrugerne vurderer typisk, at gennemsigtigheden på den type markeder er lav.
»Forbrugerne har ofte svært ved at sammenligne priser og kvalitet, når det ikke er et konkret produkt, de står med i hånden. Det kan desværre skabe en barriere hos forbrugerne og måske helt afholde dem fra at skifte udbyder,« siger Agnete Gersing.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har allerede fokus på flere af de markeder, som forbrugerne scorer lavt. Der er blandt andet udarbejdet analyser, som identificerer de største problemer og kommer med anbefalinger til, hvordan de kan løses.
»Forholdene ændrer sig ikke med et snuptag. Det er et langt, sejt træk, hvor virksomheder og forbrugere spiller en vigtig rolle, hvis de komplekse markeder for alvor skal blive lettere at gå til for forbrugerne,« siger Agnete Gersing.
Læs den samlede analyse her.