Erhverv

Vestas kæmper med et krakeleret ansigt

Efter år med uro og økonomisk nedtur har Vestas fået rettet op på sit omdømme. Men der er stadig lang vej til toppen.

Artiklens øverste billede
Topchef i Vestas, Anders Runevad (tv), vil gøre selskabet til det stærkeste varemærke i vindmølleindustrien.

Det er kun lidt over et år siden, at aktionærerne hængte Vestas til tørre.

Pengene fossede ud af det danske vindmølleselskab, aktiekursen faldt voldsomt, og ledelsen, herunder topchef Ditlev Engel, blev beskyldt for at drive selskabet i sænk.

I dag er der igen roligt på hovedkvarteret i Aarhus. Vestas overlevede stormvejret, men har stadig et efterslæb at behandle. Den økonomiske tumult, der ramte selskabet, fik dets agtelse i befolkningen til at krakelere, men nu vil topchef Anders Runevad sætte yderligere fokus på Vestas' ry og omdømme i verden og gøre selskabet til det stærkeste varemærke i vindmølleindustrien.

Det skriver Berlingske Business.

»Det er ikke nok at udvikle de bedste produkter. Du er også nødt til at have en platform, hvor du kan promovere dine produkter og din ekspertise. Det kræver synlighed i markedet, og vi må investere i synlighed, for markedet er meget konkurrencepræget,« siger Anders Runevad til Berlingske.

Da det så værst ud i Vestas, fik selskabet målt sit brand af firmaet Reputation Institute. 65 lød scoren, hvilket er ganske skidt. Sidst Vestas fik målt sit brand, var scoren steget til 75, men der er lang vej op til den score på 82,7, som var virkelighed, da alting tegnede lyst og lovende, og aktionærerne var lige så tilfredse som en børnehaveklasse i en slikbutik.

I spidsen for at genrejse Vestas' omdømme står Morten Albæk, der er ansvarlig for selskabets marketing, kommunikation og relationer og netop havde taget hul på en to år lang drejebog, da krisen i selskabet brød ud.

»Vi udviklede en drejebog for, hvad vi ville gøre uge for uge, måned for måned, og halvår for halvår. Selv om der var op- og nedture, holdt vi os til den plan. Når vores omdømme er så godt, som det er i dag, så tror jeg, det foruden de forbedrede finansielle resultater skyldes, at vi holdt os til vores plan og var loyal over for strategien,« siger Morten Albæk til Berlingske.

Den nye devise i Vestas er at love mindre og levere mere, så man igen kan blive oplevet som en virksomhed, der holder, hvad den lover, fortæller han.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.