Bombe under danske butikker
Dansk detailhandel er udfordret af en eksploderende nethandel.
FDHI, Foreningen for Dansk Internethandel, estimerer, at op mod 45 pct. af danskernes disponible indkomst i 2020 vil foregå på internettet, og det frygtes, at omkring halvdelen af den handel vil gå til udenlandske websites.
Det skriver Børsen.
- Det er en bombe under dansk detailhandel, som vi aldrig rigtig har set tidligere, siger Annette Falberg, adm. direktør i FDIH.
FDIH har fremskrevet udviklingen med de nuværende vækstrater og spår, at den samlede nethandel i 2020 udgør en værdi af 167 mia. kr., hvoraf 79 mia. kr. vil gå til udlandet. Det bekymrer brancheforeningen, der frygter for, at den nye situation vil svække dansk detailhandel og gøre det svære at få dansk økonomi op i gear.
- Vi står over for en ny virkelighed i detailhandelen, der er nødt til at nytænke forretningen og vinde markedsandele, tilføjer Annette Falberg.
Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) vil efter samtale med branchen i foråret komme med en række konkrete initiativer til at imødekomme problemet og styrke danske e-handelsvirksomheders position.
Ritzau Finans