Erhverv

I udlandet vil de have mælk og kød - vi vil have øko-vin og sprut

Den danske øko-eksport voksede med godt 30 pct. i fjor. Især tyskerne tager fra, men eksporten til Kina eksploderede i 2013. Danske forbrugere har kastet sig over økologisk vin og spiritus.

Artiklens øverste billede
Det er i høj grad tyskere, svenskere og hollændere, der køber danske økologiske varer.

Med en stigning på næsten 370 mio. kroner i fjor fortsætter eksporten af danske økologiske varer opad. Sidste år steg øko-eksporten med godt 30 pct. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Det er især mejeriprodukter og æg, kød og kødvarer samt gruppen af andre næringsmidler, som bl.a. omfatter babymad og tørmælk, der sælger i udlandet.

Stort set hele eksporten på i alt 1,5 mia. kroner går til EU, og det er tyskerne, svenskerne og hollænderne, som køber dansk økologi. Men også kineserne har fået øje på danske økologiske produkter. Eksporten til Asien, og det vil stort set udelukkende sige Kina, voksede fra 4,1 mio. kroner i 2012 til hele 91 mio. kroner i 2013.

Pressechef hos Arla, Theis Brøgger, advarer dog mod at tro, at træerne vokser ind i den kinesiske himmel.

»Den markante vækst i 2013 skyldtes, at vi det år lancerede de første danske økovarer under Arla varemærket på det kinesiske marked. Siden da er salget steget yderligere, men ikke med samme høje vækstrater,« siger han.

Kina har igennem de senere år været ramt af flere fødevareskandaler, som bl.a. har omfattet mælkepulver til børn. Det er dog ifølge Theis Brøgger ikke den eneste forklaring på efterspørgslen efter importeret økologi i Kina.

I Europa fortsætter eksporten til Tyskland, Sverige og Holland ifølge Danmarks Statistik med at stige. Især eksporten til Holland voksede i 2013 med en vækst på næsten 40 mio. kroner. Tyskland er dog stadig langt det største marked, og tyskerne aftager nu danske øko-varer for næsten 800 mio. kroner.

Den fortsatte fremgang i eksporten under et skyldes ifølge Økologisk Landsforening, at Danmark er kendt for økologi.

»Vi er hjemland for en række af verdens største økologiske virksomheder - eksempelvis inden for mejeri og kød. Desuden har vi en af verdens mest innovative og hurtigst voksende økologiske sektorer med cirka 150 eksporterende, økologiske virksomheder,« siger Helene Birk, eksport manager i Økologisk Landsforening.

Mens eksporten buldrer derudad, vokser importen af økologiske fødvarer også, og med en samlet værdi på knap 1,8 mia. kroner er importen stadig større end eksporten. Væksten fra 2012 til 2013 er dog kun på 16 pct.

Som det nye har danske forbrugere kastet sig over økologisk vin og spiritus fra udlandet. Her steg importen med næsten 40 mio. kroner i 2013.

Danske forbrugeres favorit er dog stadig øko-mærket frugt og grønt fra udlandet samt korn og kornvarer. På tredjepladsen kommer import af økologiske foderstoffer.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.