Vestas' serviceforretning må se bort fra vækst
Vestas presses af konkurrenterne og kundernes fokus på lavere omkostninger i markedet for service af vindmøller.
Servicedivisionen, som Vestas har bygget op til at have en ordrebog lige så stor som selve vindmølleforrentningen, går fra tale om vækst til stabil indtjening. Det skriver Børsen.
- Vi er blevet dygtigere. Men det er blevet hårdere end før. Kunderne jagter omkostningsreduktioner, og konkurrencen er blevet hårdere, vurderer Marika Fredriksson, der er finansdirektør i Vestas.
Serviceforretningen blev sat i gang for at sikre en mere stabil indtjening for selskabet, da vindmøllesalg kan gå kraftigt op og ned. Fordelene ved serviceaftalerne er, at de ofte tegnes over en længere periode så som 10-15 år og dermed sikrer Vestas en sikker indtjening.
Dog går det særligt dårligt for servicekontrakterne i Kina, hvor kunderne ikke er interesserede i de længerevarende aftaler.
- I Kina er garantiperioden to år, og de er ikke villige til, at gå længere end dette. Vores strategi er at vokse i Kina, og derfor arbejder vi på en mere fleksible løsning der, siger Marika Fredriksson.
Ritzau Finans