Erhverv

Verdensattraktion lurer i Herning

TimeWorld, Messecenter Hernings kommende store attraktion, er onsdag kommet et afgørende skridt nærmere realisering.

Artiklens øverste billede
Messecenter Hernings kommende attraktion vil blive enestående i verden.

Der er store planer for Herning.

Derfor har kommunen onsdag bevilget 150 mio. kr. til Messecenter Hernings (MCH) kommende store projekt, TimeWorld: Et oplevelsesunivers, hvor man som det eneste sted i verden kan lege, eksperimentere og udforske tid.

»Det er en ny type attraktion, der kombinerer det bedste fra forlystelsesparker, museer og eksperimentarier og kombinerer sjov, leg og læring,« siger administrerende direktør i MCH, Georg Sørensen.

Og med det kommunale økonomiske indspark er projektet snart byggemodent, siger han:

»Tiden er inde til at projektet tager fysisk form. Derfor har vi nu sat en konkurrence i gang, hvor anerkendte designvirksomheder skal give bud på, hvordan begrebet tid konkret skal blive til spændende, sjove og lærerige attraktioner i Fremtidens MCH - TimeWorld.«

Ambitionerne mangler ikke. Ifølge en pressemeddelelse fra MCH forventer virksomheden at tiltrække 250.000 gæster årligt fra hele landet.

»Det vil give et boost til turismen i hele Danmark. Lokalt og regionalt vil det også smitte af på eksempelvis hoteller og restaurationer foruden de jobs, projektet vil skabe. Så projektet vil være et fantastisk løft for byen og faktisk hele landet,« lyder det fra Georg Sørensen.

TimeWorld er ikke en ny ide. Faktisk stammer grundtanken helt tilbage fra den visionsplan for Messecenter Herning, som Georg Sørensen præsenterede for præcis 14 år siden.

Planen indeholdt dengang en lang række faser, og flere af dem er gjort til virkelig, eksempelvis Hal M, Danmarks største søjlefrie hal på 14.000 kvm, fodboldstadionet, MCH Arena, og multiarenaen, Jyske Bank BOXEN.

Næste fase er TimeWorld: Et oplevelsesunivers, hvor omdrejningspunktet er tid.

Ifølge et oplæg fra MCH til Region Midtjylland i 2010 skal TimeWorld »udfordre alle sanser« via aktiv leg og revolutionerende teknologi. Ideen er at man »bliver klogere på tiden som mysterium, begreb og ressource via aktiviteter og oplevelser på højt internationalt og forskningsmæssigt niveau«.

Budgetrammen er 600 mio., så selv med kommunens 150 mio. kr. er der stadig lang vej. Alligevel er bestyrelsen i MCH lettet og vil nu begynde at lede efter investorer til millionprojektet.

»Vi er rigtig glade for, at kommunen kan se mulighederne i dette projekt. Vi har arbejdet med ideen i mange år, og med kommunens bevilling tager det nu for alvor fysisk form. Så vi er meget taknemlige,« siger bestyrelsesformand i MCH, Poul Sand.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.