Plante med fart på gør naturfolk bekymrede

Vandbregnen azolla filiculoides kan være løsningen på flere af vores problemer, mener Ove Loland, der arbejder med grøn teknologi og økologisk drift.

Men hvilke problemer kan en vandbregne løse for os?

»Planten kan bare alt. Den kan opsamle CO2 fra luften, udvinde fosfor fra spildevand, den indeholder protein, så landmænd kan bruge det til foder, og de kan samtidig gøde med den, fordi den opsamler CO2,« siger Ove Loland.  

Azolla filiculoides er i flere år blevet brugt til spildevandsrensning på Nordisk Folkecenter for vedvarende energi i Thy, fordi det udvinder fosfor fra vandet.

På andre rensningsanlæg udvinder man forsforen via kemi, men planterne er dårlige til at optage kemisk fosfor, siger Ove Loland.

Han mener også, at vandbregnen kan gavne landbruget helt enormt, fordi man bruger flere 100 mio. kr. på proteintilskud til foder, men her kan man få det næsten gratis.

»Bare på Bornholm bruger man hvert år 100 mio. kr. på sojabønner. Samtidig hungrer landbruget efter at kunne gøde deres marker mere, og her kan man bruge azolla, alt det man vil, fordi det er organisk,« siger Ova Loland.

Han har forslået Bornholm Kommune, at man begynder at bruge azolla filiculoides på sine rensningsanlæg og begynder at dyrke planten i det fri, men det turde man ikke.

Vandbregnen har nemlig rigtig meget fart på. Ove Loland begyndte i maj i år at sætte planten ud i private søer for at lave forsøg med den, og det gik rigtig stærkt.

»Fra maj til november har planten haft en vækstprocent på 80.000 gange. Vi smed 300 gram ud i søerne og endte med at høste 240 kilo planter. Bornholm Kommune er bange for, at den bliver breder sig markant og uden kontrol. Det er dog kun en fordel,« siger Ove Loland.

Han fortæller, at mængden af CO2, som azolla kan optage, er ekstraordinær sammenlignet med andre planter.

I sine undersøgelser skriver han, at man i England har målt græsmarker til at optage et ton CO2 pr. hektar om året. Skovområder optager fire tons, mens alger optager 7 tons. Azolla optager over 32 tons om året pr. hektar.

»Den har så mange fordele, at det ingen skade gør, hvis den breder sig rigtig meget og bliver invasiv. Man skal blot høste den og bruge den til nogle af de mange formål, hvor den gavner rigtig meget,« siger Ove Loland.

Derfor har han nu foreslået projektet til Høje Taastrup Kommune, og her er man begejstret for den lille vandbregne.

Den hører dog ikke til på vores breddegrader, og derfor er kommunen nødt til at give sig selv dispensation fra naturbeskyttelsesloven, og det overvejer man nu, om man kan gøre forsvarligt.

»Vi har fundet to områder, hvor vi kan teste dyrkelsen af azolla filiculoides i Høje Taastrup. Vi skal kigge på områderne her i december, og så starter vi planlægningen af projektet i januar,« siger Ove Loland.