Lending Club på børsen: Vurderet til 32 mia. kr.
Den amerikanske låneplatform Lending Club, der delvist ejes af Google, er på vej på børsen, og prisen for en aktie er nu fastsat til 15 dollar.
Det giver samlet set peer-to-peer-selskabet en markedsværdi på 5,4 mia. dollar, svarende til 32,4 mia. kr.
Når Lending Club torsdag officielt indleder handlen på New York Stock Exchange, vil selskabet således rejse mindst 870 dollar.
Det skriver Financial Times.
Børsnoteringen markerer en udvikling i finansieringsverdenen, hvor peer-to-peer-låns popularitet er stærkt stigende. Det er et alternativ til de traditionelle banker, hvor private låner penge til hinanden gennem en hjemmeside, hvilket er hurtigere og billigere end at låne penge i banken.
- Det (børsnoteringen, red) er god eksponering. Det skaber en masse opmærksomhed, siger Joshua Rand, der investerer i peer-til-peer-lån på vegne af Petra Partners.
På baggrund af en række personlige oplysninger vurderer hjemmesiden, hvorvidt man er egnet til at tegne et lån, der normalt går fra 1000 til 35.000 dollar. Ifølge Financial Times har Lending Club indtil nu faciliteret lån for mere end 6,2 mia. dollar, svarende til 37,2 mia. kr.
Lending Club er i dag er verdens største peer-til-peer-selskab.
Ritzau Finans