Erhverv

Zealand-direktør: Dyrt lån har flere fordele

Zealand Pharmas nye lån på 300 mio. kr. er ikke billigt, men har alligevel været at foretrække frem salg af aktier.

Artiklens øverste billede
Administrerende direktør i Zealand Pharma, David Solomon.

Det vurderer selskabets administrerende direktør, David Solomon, der ser klare fordele ved lånet og de muligheder, det giver, for at styrke Zealand på den lange bane.

Hele ideen ved lånet, der er relativt kompliceret i sin opbygning, er at rejse penge og accelerere udviklingen af selskabets lægemidler uden at udvande de eksisterende aktionærer, siger David Solomon.

Specifikt skal en del af pengene bruges på at udvikle Zealands nye stabile glukagon-analog, ZP4207, der er i den første kliniske udviklingsfase. Midlet ventes at kunne bruges af diabetikere mod de frygtede episoder med svær hypoglykæmi, hvor blodsukkeret falder for kraftigt i forbindelse med insulinbehandling.

- Vi kan bruge nogle af pengene til at udvikle vores stabile glukagon analog hele vejen til markedet. Det er vigtigt for os. Desuden kan vi se på eksterne aktiver - fase 3-aktiver - som vi muligvis kan overtage, og derved reducere vores afhængighed af Sanofi (selskabets partner, red.), siger David Solomon til Ritzau Finans.

Med lånet venter Zealand at have 520 mio. kr. i kassen ved udgangen af i år.

Til gengæld pantsætter Zealand i en periode broderparten af de royaltyindtægter, det står til at modtage fra partneren Sanofis salg af diabetesmidlet Lyxumia som enkeltbehandling. De samlede årlige betalinger af renter og afdrag er begrænset til 86,5 pct. af Zealands fremtidige årlige indtægter fra Lyxumia, og dermed ventes en tilbagebetalingstid af lånet på 3,3 år, hvorefter indtægterne fra Lyxumia atter tilfalder Zealand.

Manøvren, hvor der lånes med pant i indtægter fra et markedsført produkt, ses ifølge David Solomon ofte i USA. Zealands långiver er den amerikanske healthcare-investeringsvirksomhed Athyrium Capital Management, der som led i aftalen blev præsenteret for en analyse fra en konsulentvirksomhed af de fremtidige royaltyindtægter fra Lyxumia. Ifølge opgørelsen er nutidsværdien af Zealands fremtidige Lyxumia-indtægter på 1,5 mia. kr., eller 250 mio. dollar.

- Vi gør samtidig det her på en måde, hvor vi får værdisat Lyxumia til 250 mio. dollar, hvilket er højere end den værdi, markedet i øjeblikket tillægger Lyxumia. Så det giver en mulighed for at fortælle, at der findes investorer, såsom Athyrium, der mener, at Lyxumias udsigter er lysere, end det, der spilles på i det nuværende marked, siger David Solomon.

Lånet forrentes med 9,375 pct. årligt. Dertil kommer transaktionsomkostninger, som ifølge analytiker i Nordea Michael Novod vil bringe de samlede omkostninger på lånet op i nærheden af 75 mio. kr.

- Det er fint, at man gerne vil finansiere sin pipeline, men der er ingen tvivl om, at det her er en dyr måde at finansiere sig på, siger analytikeren til Ritzau Finans.

- Det er dyrt, men lånet løber i en meget begrænset tidsperiode, og vi gør det på en måde, hvor vi ikke udvander aktionærerne, lyder det fra David Solomon.

Aktien i Zealand Pharma ligger fredag middag 0,7 pct. højere i 71,5 kr. Det svarer til en samlet markedsværdi på 1,7 mia. kr.

Ritzau Finans

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.