Erhverv

Iværksættere har lavet et legetøj til elektroniknørder

MonoLit har skaffet en halv mio. kr. til realisere sit projekt via Kickstarter.

Artiklens øverste billede
Danske MonoLit har udviklet Mono, som er et legetøj til folk med hang til at udvikle deres egne programmer.

Et lille stykke dansk elektronik, som er et legetøj for folk med hang til at pille og programmere deres eget elektronik, ser ud til at blive en realitet den 18. december.

Der er der nemlig deadline på firmaet MonoLits indsamlingskampagne på Kickstarter, hvor MonoLit har forsøgt at indsamle en halv mio. kr. til at realisere sit lille stykke elektronik, Mono.

Mono er et redskab til at programmere og udvikle programmer. Det foregår ved, at man sætter den til sin computer og derfra udvikler det program, som Mono skal udføre.

»Der sidder en temperaturmåler, et accelerometer, som kan måle bevægelse, en skærm med touch, et stik til hovedtelefoner og udvidelser, og så er der bluetooth og wifi i. Derfor er mulighederne mange,« siger Lasse Hansen, der er medstifter af MonoLit.

Han er uddannet hardwareudvikler og sammen med Kristoffer Andersen, der er softwareudvikler, har de i april 2014 etableret selskabet MonoLit.

Hele ideen til at lave et redskab til elektroniknørder, som har hang til at udvikle deres egne programmer, kom, fordi de selv har prøvet at udvikle mange projekter, som endte i skrivebordsskuffen.

»De redskaber, som udviklere har haft, er nogle rå printplader, hvor man selv lodder de komponenter, man vil bruge, sammen med hinanden. Her er et komplet redskab, hvor man ikke skal sætte det i en kasse osv., før man kan hænge det op og bruge det bagefter,« siger Lasse Hansen.

Og det ser da også ud til, at det er noget, som forbrugerne har efterspurgt. Kickstarter, som er en crowdfundingplatform, hvor mennesker fra hele verden kan støtte projekter, og her indledte MonoLit sin kampagne den 18. november.

Den udløber 30 dage senere, den 18. december, og målet er at samle en halv mio. kr. sammen. I skrivende stund mangler man 25.000 kr., før det mål er nået.

»Vi har 46 timer til at samle de sidste penge, men vi er sikre på, at vi når i mål nu. Det er fantastisk, at så mange har støttet vores projekt, men det bekræfter os også i, at vi har fat i noget af det rigtige,« siger Lasse Hansen.

Mono kan programmeres til flere forskellige ting. Lasse Hansen fortæller, at det kan være et program, som tænder din kaffemaskine 10 minutter, før du står op, eller den kan bruges som vejrstation på væggen.

Selvom den i første omgang er rettet mod udviklingsnørderne, er planen også, at den skal blive attraktiv for alle andre.

»Den kommer med en app store, hvor vi fra start har lagt nogle applikationer ind, som brugerne kan hente. Vi håber, at folk, der selv udvikler programmer til Mono, også vil lægge deres programmer ind, så andre kan få gavn af dem,« siger Lasse Hansen.

Han siger, at den givetvis kan mange af de samme ting, som en moderne mobiltelefon også kan. Formålet med mono er, at den skal kunne de samme ting, bare bedre.

Samtidig er den store forskel, at man kan hænge Mono op på sin stuevæg, køleskab eller i entreen, hvor den kan gøre den nytte, som man ønsker.

»Man lader jo ikke sin mobiltelefon hænge på væggen for at vise dagens pollental, eller hvad man nu ønsker sig. Vi tror, at folk godt kan lide at have den slags til at hænge,« siger Lasse Hansen.

Du kan se mere om Mono på deres Kickstarter-side her.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.