Hermes stiger efter LVMH distribuerer aktier til aktionærer
Hermes stiger 6,3 pct. til 294,55 euro, efter at verdens største luksusvareproducent LVMH har distribueret sine 23 pct. af aktierne i den franske producent af silketørklæder og lædertasker til sine egne aktionærer.
Det skriver Bloomberg News.
I september da tiltaget blev annonceret styrtdykkede Hermes-aktien. LVMH's største aktionær Christian Dior har også videredistribueret de aktier selskabet modtager til sine aktionærer. LVMH, Dior og Groupe Arnault har aftalt ikke at købe aktier i Hermes i de næste fire år og Groupe Arnault vil eje 8,5 pct. af aktierne i Hermes efter transaktionen.
LVMH stiger 1,3 pct. til 124,95 euro, og Christian Dior løftes 2,3 pct. til 131,15 euro.
Aktiefokus