Erhverv

Fagforening: Vi har prøvet det før

»Jeg har været så heldig at være med i SAS i 36 år. Der har været spareplaner hele vejen igennem,« siger formand for kabinepersonalets fagforening.

Artiklens øverste billede
Formand for kabinepersonalets fagforening i SAS peger på, at de indgik en overenskomst med SAS i foråret 2014. Den gælder tre år frem og en aftale er en aftale, siger hun.

SAS skal spare 1,65 mia. kr. og nedlægger 300 fuldtidsstillinger inden udgangen af næste år.

Det står klart efter, at SAS torsdag morgen fremlagde sit seneste årsregnskab, der viser et underskud før skat på 918 mio. svenske kroner.

Merethe Scheel, formand for kabinepersonalets fagforening Cabin Attentants Union, peger på, at SAS allerede i sommers annoncerede nedlæggelsen af de 300 stillinger, der primært ligger i administration og salg.

Hun glæder sig i stedet over, at virksomhedens resultater går fremad.

»Der er ingen, der kan være glade for, at man kommer ud med et negativt regnskab. Men når det så er sagt, så er det dejligt at se, at driften giver overskud. Det viser, at vi er konkurrencedygtige.«

Hvad tænker du om alle de spareplaner, der gang på gang kommer i SAS?

»Tja, jeg har været så heldig at være med i SAS i 36 år. Der har været spareplaner hele vejen igennem.«

SAS ønsker at reducere udgifterne ved at rykke personale over til datterselskaber med andre overenskomster. Øvelsen er fornuftig og helt lovlig, siger analytikere.

Hvis SAS banker på din dør og spørger om nogen af dine medlemmer vil over til Cimber på andre og formentlig dårligere lønvilkår, hvad siger du så til det?

»Det må vi tage, når det kommer. Vi er i dialog med SAS konstant og har et godt samarbejde. Jeg er sikker på, at vi finder en god løsning.«

Men I har ikke snakket med SAS om den her konkrete plan? 

»Nej.«

Hun peger på, at SAS og kabinepersonalet indgik en overenskomst i foråret 2014, og at den gælder tre år frem.  Det regner hun stærkt med, at SAS overholder.

»Når man har lavet en aftale, må man sige, at den gælder for begge parter.«

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.