Analytiker: SAS genstarter dødskamp

SAS har alle muligheder for at tjene penge i 2015.

Med torsdagens røde årsregnskab fra samt meldingen om, at 300 stillinger skal nedlægges, lægger Skandinaviens største flyselskab en slankere linje mod fremtidige horisonter.

Men SAS er på ingen måde reddet, hedder det fra Jacob Pedersen, luftfartsekspert og senioranalytiker i Sydbank.

»SAS overvandt døden i november 2012, da man fik lavet nye overenskomster, men det har lige kostet små to mia. på toplinjen, at billetpriserne er faldet som en sten over det seneste år, så dødskampen er egentlig genstartet. Det er den, man må igennem nu,« siger han.

Men det er luftfartsekspert og redaktør på flybranchesitet check-in.dk Ole Kirchert Christensen ikke helt enig i.

»Vi taler ikke overlevelse med den her sparerunde. Slet ikke. SAS kommer igennem på et marked, hvor der har været stort prispres, og når man samtidig ser virksomheden gå ind og kigge på en række strukturelle tiltag og slagte nogle hellige køer, er jeg ikke i tvivl om, at SAS har en fremtid,« siger han.

SAS har en lang lidelseshistorie bag sig, og de senere år har været turbulente med faldende billetpriser på grund af massiv overkapacitet i luften.

Årsregnskabet indeholder en lang række sparende tiltag, der i alt skal sikre besparelser for ca. 1 mia. svenske kr. Sammen med tidligere udmeldinger i juni, lyder spareplanen på i alt 2,1 mia. svenske kr. eller ca. 1,65 mia. danske kr.

Pengene skal bl.a. findes via udlicitering og outsourcing. Hele SAS Ground Handling skal bl.a. outsources, og der bliver tale om meget mere "Cimber-metode", hvor SAS udliciterer produktion til datterselskaber.

I det hele taget er der kigget meget bredt i SAS' regnskab for at løse den gordiske spareknude. Og det er lige præcis det, der betyder, at SAS vil overleve, mener Ole Kirchert Christensen.

»Det er ikke lappeløsninger, hvor man hælder nogle mennesker ud for at spare nogle omkostninger nu og her. Det er langsigtede tiltag, hvor man kigger på samtlige udgifter på lang sigt. Det vil uden tvivl vil have en effekt. Der, hvor SAS for nogle år siden var en tung kolos på lerfødder, er selskabet nu ved at blive et langt mere smidigt selskab end i mange år,« siger han.

Men trods en skarptsleben sparekniv er der en række forbehold, der kan have betydning for SAS' fremtidige eksistens, påpeger Jacob Pedersen.

Han understreger, at selvom SAS har hentet nogle penge på de finansielle markeder og forlænget lidt gæld, således at virksomheden nu "kun" står med ca. 1. mia. kr. i rentebærende gæld, så er selskabets egenkapital spinkel. Samtidig venter der store investeringer i fly det næste år, siger han, og tjener man ikke penge, går det dermed kun den gale vej.

Og hvis det skulle gå den gale vej, er det ikke sikkert, at der er nogen, der holder hånden under selskabet.

Jacob Pedersen tvivler på, at regeringen kan eller vil spæde til, hvis SAS skulle bede om hjælp. Også selvom virksomheden er ekstremt vigtig for det nordiske marked, understreger han.