Erhverv

Tidligere OW Bunker-chef anholdt

Forhenværende chef i OW Bunker anholdt, fordi personen er mistænkt for bedrageri og svig.

En forhenværende chef i det krakkede bunkerolieselskab OW Bunker er torsdag blevet anholdt af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) kendt som bagmandspolitiet.

Det oplyser SØIK i en pressemeddelelse.

Den anholdte er under mistanke af de italienske myndigheder for at have deltaget i bedrageri og svig.

»Vi er fra dansk side naturligvis også meget opmærksomme på, hvilken rolle den anholdte kan have i det ganske omfattende sagskompleks, som vi for tiden undersøger sammen med kuratorerne i boet efter OW Bunker.

Men vi har endnu ikke et fuldt overblik over, hvad der er sket i det konkursramte selskab,« siger statsadvokat Morten Niels Jakobsen i pressemeddelelsen.

Den anholdte, der torsdag har været til afhøring hos bagmandspolitiet, vil på et endnu ikke fastlagt tidspunkt blive fremstillet for en dommer med begæring om varetægtsfængsling, og hensigten er, at personen skal udleveres til de italienske myndigheder.

Om udleveringen gennemføres eller ej er op til domstolene.

Der er indtil videre ikke andre sigtede eller anholdte i det omfattende arbejde med at rydde op efter kollapset i det konkursramte nordjyske selskab.

»I samarbejde med kuratorerne har vi stadig en intens undersøgelse af forholdene i og omkring OW Bunker. Det er endnu for tidligt at sige noget om, hvilke yderligere skridt som vi i den kommende tid vil tage i forhold til det samlede sagskompleks,« siger Morten Niels Jakobsen.

Tidligere på ugen kom det frem, at en højstående OW Bunker-chef i datterselskabet OW Supply var blevet begæret anholdt af det italienske politi sammen med yderligere fem personer.

Det skete angiveligt som en konsekvens af et fiktivt salg af 11 mio. liter dieselolie til den italienske flåde på Sicilien. Et salg, der skulle have kostet den italienske regering over 50 mio. kr., men varen blev aldrig leveret.

Ifølge Børsen er torsdagens anholdte den samme person, som den omtalte i sagen om OW Supply.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.